Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2012 => Uge 2
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2012-01-15 Fætter Birks fødselsdag

Frida: 10 år, 4 mdr. Sigurd: 7 år, 10 mdr. Asta: 9 mdr.

Fætter Birk bor i Odense og holdt fødselsdag i dag. Det blev kombineret med at aflevere den lånte vugge tilbage så turen foregik med trailer og tog et par timer. Det var nu intet problem for Asta sov hele vejen. Faktisk sov Sigurd & Hanne også en del af vejen - bagsædet må være søvndyssende.

Fødselsdagsgaven til Birk var PlusPlus-klodsers i mediumstørrelse, som Sigurd beredvilligt demonstrerede mulighederne af. Der håbes at Birk synes om kæmperobotter der tisser. Der blev nu også lavet et fødselsdagsflag som Birk blev rigtig glad for.

Efter gåtur, guf & hygge blev klokken pludselig 18 og festen opløst. Hjemturen var en kopi af udturen så Frida & far hyggesnakkede foran mens dem bagved boblede. Prisen for behagelig kørsel var naturligvis at Asta var vældig frisk ved hjemkomsten. De første par timer gik med aftensmad og fællesskab; så gik det meste af familien i seng og efterlod en frisk Asta med en gnaven Toke. Hun var nu temmelig charmerende og overraskende ikke-hærgende, så den næste time gik glimrende med Duploadskillelse og leg med TouchPad (Art of Glow og Color Ripple kan anbefales).

-1630_7_IsflageopsamlingFrida

Leg med is

-1713_6_BirkPusterLys

Birk 2 år

-1751_SigurdPlusPlus

Sigurd i sit rette element

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2012-01-14 Bare lørdag

Frida: 10 år, 4 mdr. Sigurd: 7 år, 10 mdr. Asta: 9 mdr.

Asta og Sigurd hyggede sig i nat med at vække far kl. 1, 2, 3 & 6.30, hvor Asta stod op. Det fik de ikke mange point for. Heldigvis var det weekend så Hanne var hjemme og sov kun til kl. 12, hvilket på nydeligste vis faldt sammen med at Asta sprang formiddagssøvnen over. Far begyndte at blive liiidt træt af at passe børn.

Okay, så var det heller ikke værre. Frida tog afsted for at lege med Olivia og Hanne trak læsset resten af dagen, hvor de største projekter var en fælles indkøbstur og at se på Sigurds Minecraft-konstruktioner. Om aftenen gik Asta i fuld turbo med Frida & mor til den store gemmeleg.

-1256_3_AstaMons

Legetid

-1625_1_GammelSkorsten

Forfald (ikke fra Bakkekammen)

-1616_3_HanneAstaCykelvogn

Høgemor

-1729_3_VejlbyKirke

Aftenrøde

-1809_8_MonsAstaSofaBraendeovn

Aftenglæde

Skriv en kommentar
 

Fredag 2012-01-13 Billigt til salg

Frida: 10 år, 4 mdr. Sigurd: 7 år, 10 mdr. Asta: 9 mdr.

Asta vågnede om morgenen sammen med resten af huset, men var slet ikke frisk. Hun holdt ud nogen timer ved at pylre og hænge hos far, indtil hun endelig faldt i søvn og sov ... 30 minutter. Argh! Det blev hun naturligvis ikke frisk af og det dårlige humør holdt til 13-tiden hvor hun tog med far op på skolen.

Frida & Sigurd blev hentet tidligt og cyklede til tandlægen med far. Frida havde et begyndende hul ved en plombe fra et gammelt hul, heldigvis i en mælketand, så hun skal have det ordnet om et par uger. Sigurd havde ingen problemer, altså udover at det var et større arbejde at få overblik over hvilke tænder der var på vej ud, på vej frem eller ankommet siden sidste besøg.

Asta & Sigurd charmerede klinikdamen der undtagelsesvis gav Frida & Sigurd lov til at tage et stykke legetøj (det er ellers forbeholde før-skole-børn). Frida ville ikke have, men Sigurd var fræk nok til at overtale klinikdamen til at han så måtte tage to ting; en ankylosaurus og en bil. Visse ting ændrer sig ikke.

Asta sov 20 minutter på vejen hjem og da mor kom hjem fik hun smidt Asta i armen af en far der krævede børnepause.

-2216_de10BudAfSigurd

de 10 bud, jævnfør Sigurd

-2146_Frida_iPhone

Tid til afregning

-1433_5_Sigurdtandlaege

Veloverstået

-1448_1_SigurdFridaSkov

Hjemtursskovtur

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2012-01-12 Bog & telefon

Frida: 10 år, 3 mdr. Sigurd: 7 år, 9 mdr. Asta: 9 mdr.

Det blæste en kvart pelikan og belært af sidste større blæsevejr fulgte far ungerne i skole. Desværre betød det at Asta skulle vækkes. Det brød hun sig slet ikke om så hun pev hele vejen derop og hele vejen hjem igen. Det blev ikke hendes morgen og heller ikke hendes formiddag. Heldigvis livede hun op efter middagssøvnen og sad for første gang med cykelvognssele i stedet for i autostol. Det fungerede glimrende og der var også plads til en af Sigurds klassekammerater på hjemturen.

Som aftalt med Sigurds lærer blev Sigurds tegnebog opbevaret i et skab udenfor Sigurds synsvidde i dag. Læreren syntes det var gået udmærket og regner med at fortsætte på den måde et stykke tid. Sigurd var mindre tilfreds.

Fridas brugte iPhone kom endelig og den var i glimrende stand: Der var lidt skrammer ved det ene hjørne, men ingen problemer med ridser eller løse knapper. Hun begyndte selvfølgelig straks at presse far til at få den til at virke. Til eventuelle iPhone 4-købere kan det afsløres at der er to udfordringer: At oprette en konto uden at angive et betalingskort (find en vejledning på nettet før der forsøges) og at den bruger micro-SIM-kort. Det sidste kunne heldigvis klares med kniv & saks, så far følte sig ret hacker- og helte-agtig da afkommet stod med vidunderet i hænderne.

-1540_2_AstaCykelvogn

Level 2 i cykelvognen

-2021_SIM-kort

Her gøres småt mindre

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2012-01-11 Tegnebog på hylden

Frida: 10 år, 3 mdr. Sigurd: 7 år, 9 mdr. Asta: 9 mdr.

Mysteriet om Fridas ikke-ankomne telefon blev opklaret: Sælger havde ikke lige fattet hvad adressen var, skønt den var angivet to steder. Suk. Telefonen er nu på vej med posten, så forhåbentligt i morgen?

Det blev en tung formiddag i det lille hjem: Asta fik sovet for kort formiddagslur og var meget pylret i et par timer, på den der måde hvor det ikke engang hjælper at tage hende op og gå rundt med hende. Om eftermiddagen tog hun med far hen for at agere computerhjælp og der gik det noget bedre.

Sigurd har lidt problemer med at samle sig om opgaverne i skolen og har i et stykke tid haft en bog at tegne i, som en slags belønning for udført arbejde. Imidlertid har bogens placering på hans bord distraheret ham, så hans dansklærer har bestemt at den skal ligge i et skab - sådan på prøve. Det tog Sigurd ikke pænt; kan han ikke se bogen er den nærmest ikke-eksisterende. På hjemturen snakkede far med ham om at overholde aftaler. Den langt mere pædagogiske mors vinkel er hvorfor det er vigtigt for ham at kunne koncentrere sig om at lave opgaver - den snak er programsat til i morgen.

-0802_AstaFyldeboette

Bingo!

-1316

Hoppetur

-1634_2

Jeg... kan... næsten... nå!

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2012-01-10 Ingen telefon i dag, kom igen i morgen

Frida: 10 år, 3 mdr. Sigurd: 7 år, 9 mdr. Asta: 9 mdr.

Frida har sparet sammen til en brugt iPhone 4 og venter nu på at den kommer med posten. Det blev desværre ikke i dag, men hun fik da sendt 4 SMS'er til far med "Er den kommet?" før hun kom hjem.

Sigurd hyggede sig med at skille uaffyret nytårskrudt ad og bygge en større bombe. Han fik den ikke fyret af i dag, men må nok forberede sig på at den blot vil lyse kraftigere og ikke sprænge træstubben væk. Han skal lige have lov til at drage et par erfaringer før han får hints til forbedringer.

Asta vågnede igen i nat og var oppe til kl. 22. Der håbes på snarlig normalisering.

-1628_2_FridaAstaMons

Ooh! Fjernbetjeninger!

Skriv en kommentar
 

Mandag 2012-01-09 Øfferier og selvstændighed

Frida: 10 år, 3 mdr. Sigurd: 7 år, 9 mdr. Asta: 9 mdr.

Asta svingede frem og tilbage mellem at være meget selvkørende og kræve meget opmærksomhed fra far. Hun har i det hele taget været temmelig ustabil i et stykke tid og vågner én gang næsten hver nat.

-0828_MonsAsta

Death from above

-1141_4_AstaTusch

Det kan ikke gå galt

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->