Frida: 10 år, 7 mdr. Sigurd: 8 år, 1 mdr. Asta: 1 år, 0 mdr.
De gamle venner Tenna & Torben ringede og bød sig selv på eftermiddagskaffe. Frida og Sigurd var af en eller anden årsag meget opsat på at svømme, så det blev til en fællestur i Odder Svømmehal. En glimrende familiesvømmehal med hurtig rutsjebane, flydeting i vandet og stort varmtvandsbassin. Asta nød som altid at være i svømmehallen og ville som altid på ingen måde være med til at blive vasket i et badekar bagefter.
Efter svømmeturen gik det over i Kaffe & kage + aftensmad. Som bekendt har Odder Kommune et spændende projekt i gang, hvilket betød at Sigurd, Sander & August gravede sig ned i stuen og spillede Minecraft på hver deres pad.
Lørdag 2012-04-21 Cykelkigning og træthed
Frida: 10 år, 7 mdr. Sigurd: 8 år, 1 mdr. Asta: 1 år, 0 mdr.
Frida og Hanne udviste dagens initiativ i form af en tur ind til byen for at kigge efter en ny cykel til Frida. bedste bud var en Specialized Source Elite, men den er i den lidt pebrede ende så der voteres fortsat.
Til Sigurd er der kig på en Islabike, der efter cykelnørdernes forumsnak at dømme skulle være en god og let børnecykel. Sigurd er ikke for hurtig på sin cykel, der så også vejer som en voksencykel, så førsteprioriteten ved cykelvalg til er at få noget der kan få sætte skub i ham.
Drengene blev hjemme med Asta og mens hun sov middagssøvn fik de ro til at spille computerspil sammen. Det er ikke så tit der bliver tid til det.
Fredag 2012-04-20 LEGOFilm og skraldafbrænding
Frida: 10 år, 7 mdr. Sigurd: 8 år, 1 mdr. Asta: 1 år, 0 mdr.
Der var forældredag på skolen (altså hvor forældrene står for dagen, mens lærerne mødes et andet sted) og Toke tog med Sigurds klasse. En af de andre forældre havde kontakter i Filmbyen, hvor de laver størstedelen af LEGOs reklamefilm. Ungerne fik set nogen af filmene og 2-3 personer snakkede og fortalte om hvordan man lavede dem. Da de kom hjem igen på skolen, blev de sat i hold hvor de skulle lave en historie, samle deres medbragte LEGO og lave en lille film. De havde 30 minutter til det hele og på mirakuløs vis lykkedes det alle grupperne at komme gennem hele processen.
Frida var på en forbrændingsanstalt, hvor de fik en lang rundvisning og så kæmpegrab, kæmpeflammer og givetvis andre kæmpeting.
Frida: 10 år, 7 mdr. Sigurd: 8 år, 1 mdr. Asta: 1 år, 0 mdr.
Asta var fortsat snottet og hostede. Hun vågnede en enkelt gang midt om natten - det er nærmest blevet standard når hun skranter. Hun vågnede også tidligere end hun plejer om morgenen, men det er heller ikke let at sove videre når ens dyne bliver erobret af en anden.
Sigurd:
Der er tre ting man kan bruge en kagerulle til
Først kan man rulle dej med den
Så kan man skære pølser med den - jeg har skåret den her pølse!
Og til sidst kan man slå far i hovedet med den.
Frida: 10 år, 7 mdr. Sigurd: 8 år, 1 mdr. Asta: 1 år, 0 mdr.
Sigurd klagede over ondt i halsen og gik tidligt i seng. Far kunne også mærke lidt. Der er næsten flere skrantedage end friske ditto i dette forår. Astas vuggestue får naturligvis skyld for det hele.
Toke: Du steger nok hanekyllinger?
Hanne: Hvad?
Frida: Det er nørdsk for at det er varmt!
Tirsdag 2012-04-17 ikke syg nok
Frida: 10 år, 7 mdr. Sigurd: 8 år, 1 mdr. Asta: 1 år, 0 mdr.
En temmelig snottet Asta blev afleveret i vuggestuen hvor den modtagende pædagog bød hende velkommen i klubben til alle de andre snotunger. Sådan er det bare. Hun havde en glimrende dag men brød af ukendte årsager i gråd da hun blev hentet. Frida var ellers med så det burde have været den store glædestur.
Mandag 2012-04-16 Natterod og hjemmedag
Frida: 10 år, 7 mdr. Sigurd: 8 år, 1 mdr. Asta: 1 år, 0 mdr.
Asta vågnede i nat, hostende og grædende. Forældrene mente bestemt at det var Den Anden der havde vagten, en skidt diskussion kl. 1.30. Det tog et par timer inden Asta & far sov videre.
Hanne blev hjemme med Asta, for at få hende på højkant igen. Det blev en vældig hyggelig dag og selvom Asta stadig snottede løs, var hun glad og tilfreds. Der håbes hun kan komme i vuggestue i morgen.
Asta er nået dertil hvor hun rutinemæssigt kravler op på ting for at nå højere op og hvor små ting skal puttes i beholdere. Hun har også markante meninger om påklædning og insisterede på at gå i hjemmesko og bedstemorstrikket trøje hele dagen.
Score: 2 (100% fremskridt siden sidst)