Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2011 => Uge 39
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2011-10-02 Fra 0 til 20 i fjerde gear

Frida: 10 år, 0 mdr. Sigurd: 7 år, 6 mdr. Asta: 6 mdr.

Asta vågnede kun én gang i løbet af natten og da hun blev lagt til at sove eftermiddagslur faldt hun i søvn uden brok og sov 1½ time! Udbredt jubel blandt husets forældre. Det kan kun betyde at hun hermed er vendt tilbage til tidligere tiders gode sovemønster. Helt sikkert!

Sigurd tog til fødselsdag hos en pige fra klassen og blev hentet af Frida & far. På vejen hjem skiftede han gear væk fra første. Sensation! Sigurd har hårdnakket påstået at alt andet end første gear er ubrugeligt, selvom begge forældre har forsøgt at punkte ham til en holdsningsændring den seneste uge. Resultatet af gearskiftet lod ikke vente på sig og for første gang i umindelige tider var det Sigurd der drønede i forvejen. Han var pavestolt over færden. Udbredt jubel blandt husets beboere. Det kan kun betyde at han fremover vil holde ordentligt tempo. Helt sikkert!

Trods Hannes opslag er der ingen katteejere der har ringet efter killingen der holder til i haven. Planen for dagen var egentlig at køre den på dyreinternatet, men den må have lugtet lunten - den var i hvert fald væk indtil de lukkede. I stedet fik den et improviseret halsbånd på hvor der står at ejerne skal ringe til Hanne. Nu får den et par dage mere før den afleveres.

-1251_4_AstaBladeBarnevogn

Smag på efteråret

-1420_SigurdStroemper

Fodbeklædning?

-1455_SigurdFridaCykle

Sigurd er forrest!?

-1652_2_Asta

Pågående

-1717_1_Gaestekat

Pågående

-1725_SigurdSover

Crash

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2011-10-01 To forfejlede overnatningsforsøg

Frida: 10 år, 0 mdr. Sigurd: 7 år, 6 mdr. Asta: 6 mdr.

Asta havde igen en nat hvor hun vågnede mange gange. Værst var det fra 2.30-4.30. Toke havde vagten så Hanne fik for en gangs skyld lov til at sove ordentligt, men det efterlod selvfølgelig Toke i en tilstand af søvnunderskud og ringe tålmodighed.

Familien tog til forældrerengøring på skolen om formiddagen. En af Fridas veninder fulgte med hjem til overnatning og om eftermiddagen blev Sigurd fulgt over til en klassekammerat hvor han skulle overnatte. Det er meget lang tid siden Sigurd har overnattet hos en ven og han var på forhånd bekymret over om han nu fik hjemve. Faktisk regnede han med det. Ikke overraskende udviklede han akut hjemve et par minutter efter han blev lagt i seng, så han måtte hentes af far.

Det gik ikke bedre for de to piger: Det startede ellers vældig hyggeligt med opredning på trampolinen, men et eller andet gik skævt og Fridas veninde ville hjem. Logistikken betød at forældrenes forældretid blev groft afbrudt og at der først var ro lidt i 22 og der var de begge trætte. Øv. Astas søvnroderi sænker godt nok overskuddet en hel del.

Sigurd fik vinterstøvler i dag. Han valgte selv farven og det blev lille. Ikke som i Tinky Winky, men som i Mace Windus lyssværd!

-0958_HanneTokeCykleSkygger

Skyggesilhuetter

-1053_2_AstaHanne

Modsat

-1614_AstaDyneGraes

Afbalanceret diæt

-1800_BanankageGlasur

Helt i kage

-2020_3_OlielamperAftenSovePaaTrampolin

To lys

Skriv en kommentar
 

Fredag 2011-09-30 Drengebesøg og bålbygning

Frida: 10 år, 0 mdr. Sigurd: 7 år, 6 mdr. Asta: 6 mdr.

Asta gentog forrige nats vågneri, men det godt vejr eller fredagen må have slået igennem for hun var noget mere ovenpå i dag. Besøgskatten lusker fortsat rundt i haven så Hanne havde puttet den i en transportkasse og fået dyrlægen til at kontrollere om den havde chip i sig. Det havde den desværre ikke så hun fik fabrikeret "Kat fundet"-sedler og hængt dem op i tre forskellige butikker.

Efter skoletid besøgte Frida en dreng fra klassen. Det viser sig at den ellers så opdelte klasse er ved at tø op og at der er stadig stigende kontakt mellem kønnene. Det er givetvis hjulpet på vej af at de har musik som valgfag, hvor flere piger & drenge fra klassen spiller sammen. Det antages at de hyggede sig hos drengevennen: Forældrene var strategiske nok til ikke at udfritte om forløbet.

Ved aftentide krævede ungerne bål. Instinktet hos forældrene sagde hverdagsoverlevelse og sofaudfladning, men heldigvis kørte sanitycheckeren i baggrunden: Der blev bål. Med skumfiduser, øl, tørt brænde og stille sensommeraften for fuld kraft.

-0746_FridaCykelhjelm

Hej Faster Laila

-0802_Morgensol

Morgen

-1148_franskbroedLeverpostejRodekaalKringle

Matkantmenu

-1638_1_Gaestekat

Liggende gæst

-1847_2_SigurdFridaBaalbygning

Fokuseret byggeri

-1856_2_SigurdBaaltaending

Tilføj tændstik

-1908_1_Baal

Alt er godt

-1928_3_BaalMarshmallow

Intet bål uden

-2011_1_SigurdGloedeleg

Sigurd

-2014_4

Kæmpeglød

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2011-09-29 En lang nat

Frida: 10 år, 0 mdr. Sigurd: 7 år, 6 mdr. Asta: 6 mdr.

Asta havde en elendig nat og vågnede 4 gange. Det betød at mor også havde en elendig nat, hvilken plejer at betyde elendig efterfølgende dag. Således også denne gang så på trods af det dejlige vejr var både stemning og energiniveau lavt da far kom hjem fra arbejde. Til gengæld protesterede Asta højlydt over at skulle sove i barnevognen og Sigurd havde trukket sig ind i Nintendoverdenen.

Pizza løser alle problemer! Asta blev pakker i cykelvognen og Frida & Sigurd tvunget på apostlenes heste, mens mor blev alene hjemme med en kop kaffe og sig selv. Turen tog en lille time og da ekspeditionen vendte hjem var mor taget afsted til Randers Arkitekturpris. Der blev spist pizza, snakket og læst fra Momo.

-0753_3_FridaSigurdGarageportStolpe

Det kan ikke gå galt

-1057_3_Killing_TAHanne

Påtrængende gæst

-1724_1_FridaSigurdAstaCykelvogn

Klar til aftentur

-1807_2_AstaGlad

Ude er godt

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2011-09-28 Koncerttur og ubuden gæst

Frida: 10 år, 0 mdr. Sigurd: 7 år, 6 mdr. Asta: 6 mdr.

Frida og Hanne tog til koncert med Caroline Henderson om aftenen. Det foregik nede i Musikhuset Aarhus og de var så hendige at komme til at sidde på anden række, så det fik det hele med.

Hjemme på Bakkekammen var der besøg af en meget pågående killing. De autoriserede katte Mons & Tay hvæsede lidt, men jog den ikke ordentligt væk så den prøvede at luske sig til noget mad fra deres madskål. Den så fin ud i pelsen og havde en tydelig aftegning fra et halsbånd, så den må være på springtur fra dens hjem.

Eftersom tøserne var ude lagde far Asta i seng. Det tog hun meget ilde op (han har ellers gjort det før) og der skulle en ordentlig tudetur til før hun faldt til ro. Muligvis var det en skidt ide at spæde modermælkserstatningen op med cola?

-1712_4_SigurdKillingMons

Gæsten præsenteres

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2011-09-27 Ovenpå igen

Frida: 10 år, 0 mdr. Sigurd: 7 år, 6 mdr. Asta: 6 mdr.

Måske var det bare vejret, men alting virkede meget bedre denne dag. Sigurd tog med en ven hjem fra skole og legede rulleleg ned ad en nærliggende bakke - han plejer godt nok ofte at være ret beskidt når han kommer hjem, men denne gang kunne man se maorimønstre af skidt på hans arme. Ganske imponerende.

Sigurd havde dansklektier for om aftenen. De blev lavet hurtigt, uden mukken og med stor sikkerhed. Enten er han meget hurtigt ved at blive bedre eller også har han kunnet det hele tiden, men gemt det under et tæppe af modvillighed. Af en eller anden årsag er han ikke meget for at erkende at han lærer noget i skolen: Han er ret ferm til at hovedregne, men når forældrene komplimenterer ham skynder han sig at forklare at han altså ikke har lært det i skolen.

-1712_SigurdCykel_E

Hjemtur

-1737_DoedMus

Du har ikke spist din mad, Mons!

Skriv en kommentar
 

Mandag 2011-09-26 En af den slags dage

Frida: 10 år, 0 mdr. Sigurd: 7 år, 6 mdr. Asta: 6 mdr.

Dagen startede tungt og fortsatte i samme spor: Først brugte Sigurd 20 minutter på at stå ud af sengen og tage underbukser, bukser & trøje på. Ja, der blev taget tid. Derefter tog det ham 15 minutter at dække bord med 4 skåle og 4 glas. Ja, han glemte skeerne. Det efterlod 15 minutter til selve morgenmaden, hvilket er meget kort tid med Sigurds spisetempo. Det antages at det lykkedes for ungerne at komme i skole til tiden - far flygtede på arbejde for ikke at blive alt for irriteret over fodslæberiet.

Mor havde en dag hvor Asta øffede, så hun hun flygtede fra hjemmet om eftermiddagen ved at køre Sigurd og en ven til drengetons i Springhallen. Da de kom hjem var alle trætte, forældrene ret gnavne og Sigurd igen igen meget fumlefingret da han skulle ordne madpakke. Oven i det hele blev han ulykkelig da han opdagede at mor havde ryddet op på hans værelse. Ikke alle dage er vinderdage.

-1834_4_OpryddetVaerelse

Sleeemme mor!

-1835_2_FridaSlange

Slangetæsk

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->