Lørdag 2011-07-30
Bryllupsdag
Frida: 9 år, 10 mdr.
Sigurd: 7 år, 4 mdr.
Asta: 4 mdr.
Alt var parat, solen skinnede, fuglene pippede og Sigurd kunne ikke lide sine fine nye hvide shorts. Dagen startede helt som man kunne håbe. I ro og mag blev der spist morgenmad og snakket med Sigurd indtil det var tid til at køre. Normalt er det svært at finde parkeringsplads nede i byen, men på denne dag var der sørme en ledig en lige foran Aarhus Rådhus.
Vielse på Aarhus Rådhus foregår i et hyggeligt rum med blomstermalerier. Giftefogeden (hedder det det?) var en meget venlig og imødekommende dame. Der var kun 4 minutter til at få det hele hele gennemført og der skulle andre grupper til både før og efter, men hun fik det til at virke som om der var god tid til alting. Hanne og Tokes opgaver i rummet var begrænsede, men Toke formåede alligevel at klokke i det - heldigvis kan man godt blive gift selvom man ikke får sagt ja. Hans undskyldning er at udsigten fik ham til at tabe pusten og at alting pludselig føltes så rigtigt at det rent praktiske blev glemt.
Efter den verbale del blev der skrevet under. Derefter blev der givet hånd. Der skulle dog lige tørres gylp af først for Asta så sit snit til at give sit besyv med. Det lykkelige brudepar blev diskret gennet udenfor lokalet så de næste kunne komme til. Stor ros til de implicerede embedsmænd for at løfte den umulige opgave at gøre en kort formel begivenhed meget behagelig.
Der fulgte en tur i parken hvor Hannes veninde Lina Gaarde tog billeder. Hendes gave var at være fotograf under dagen og de fleste billeder er fra hendes hånd. Efter fototuren blev der kørt til Bakkekammen hvor de gode naboern havde rullet en rød løber ud. Den nære familie dukkede op lidt efter for at spise frokost og hjælpe med de sidste detaljer.
Gæsterne ankom midt på eftermiddagen og fik kaffe & kage. På forbløffende vis var det intet problem at være 52 mennesker i den lille have, men nu var der så også sørget for en masse aktiviteter til ungerne alle mulige andre steder end lige græsplænen.
Vejret holdt hele vejen, dagen rullede sig ud på skønneste vis og brudeparret blev overrasket over at brudevalsen pludselig lød i det grønne. De havde helt glemt at træne! Hvordan kan man glemme det? Nå, de var kære at se på alligevel.
Dagen gik på hæld, det blev mørkere og de kulørte lamper kom til deres ret. De gav den gode stemning af varme og fest og bør være med til enhver større havefest. Det var naturligvis Hanne der havde bestemt at de skulle være der: Udover at være den dejligste pige i verden har hun fuldt ud styr på hvad der virker.
Der blev spist krabbebisque (tak til de gamle naboer) og mængden af gæster blev langsomt kogt ned mens timerne gik. Til sidst var der kun Heidi tilbage plus et par unger der var voldsomt vågne. De lavede godnatdrinks og der blev sagt godnat. Brudeparret trak sig tilbage og opdagede at en af gæsterne mente at der skulle endnu flere børn til verden: Sengen var dækket af riskorn. Dem kan man nu sagtens sove på.
Toke: Tak Hanne, fordi du vil være min kæreste og fordi du vil være min hustru. Tak for ungerne, overbærenheden, drillerierne, overblikket og indfaldene. Jeg elsker dig, hustru min!
