Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2011 => Uge 3
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2011-01-23 Sigurd sløj

Frida: 9 år, 4 mdr. Sigurd: 6 år, 10 mdr.

Selvom pyjamasfesten egentlig sluttede om formiddagen blev Frida hos veninden. Sigurd havde kastet op i løbet af natten og tog en sygedag. Der var nu energi nok til at spille LEGO Harry Potter-spillet. Far var med og fandt det glimrende, selvom drengene tabte til mor.

-1212_2_SigurdLEGO_HarryPotter

Moar, rykker du ikke snart?

-1542_2_SigurdHanneMonsSofa

Fredhellig trenighed

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2011-01-22 Pyjamasparty og nul pandekager

Frida: 9 år, 4 mdr. Sigurd: 6 år, 10 mdr.

Sigurd tog på besøg hos en gammel legekammerat og alt var rigtig godt indtil det ikke var det. Det helt store alarmsignal var at han ikke ville have nogen pandekager! En så atypisk opførsel fik naturligvis vennens mor til at ringe så Sigurd kunne blive hentet. Det lader til at han er ramt af almindelig sløjhed incl. maveonde for han var ikke meget værd og gik omkuld på sofaen.

Frida var vældig frisk og tog afsted til pyjamasparty om eftermiddagen. Hanne ordnede barnevogn og Toke ... arbejdede. Det der arbejde kommer til at fylde en del indtil starten af februar.

Selvom det aktive huskiggeri er sat i bero, smugkigges der alligevel lidt. Og hvad var nu det? En ganske billigt hus? Godt nok fra 60'erne, men med brændeovn, stor have, plads nok og med god placering. Toke var ret interesseret indtil Hanne kunne oplyse at genboerne er Hells Angels.

-1428_FridaLaeserKogebog

Fridas faste maddag fremover bliver torsdag. Der læses opskrifter

-1552_2_HanneFjernerRust

Knofedt, eddike og sølvpapir virker rigtig godt på rustpletter

-1732_1_SigurdSygSofa

Hjemme & nede

Skriv en kommentar
 

Fredag 2011-01-21 Prom night

Frida: 9 år, 4 mdr. Sigurd: 6 år, 10 mdr.

Der var 50'er-fest på Børnenes Friskole og hele familien tog afsted. Frida havde en passende kjole på og mor havde pladret klisterstads i fars hår, men ellers var der ikke afsat energi til udmejning. Det var første fest med børn i to klasser, men det gik nu udmærket at gå lidt frem og tilbage mellem klasseværelserne.

Frida skulle først synge og derefter spille keyboard. Hun var vældig nervøs, men undgik alligevel den klassiske fælde med at synge lavere og lavere. Ved keyboardet var der ingen problemer, men der er heller ikke 200 mennesker der kigger på en.

Der var højt humør foran scenen og for sådan lige at skabe den helt rigtige prom-stemning sendte Hanne sin date afsted efter noget at drikke. Da han kom tilbage var hun forsvundet fra balsalen og det tog lang tid før Tokes eftersøgning i andre lokaler gav gevinst.

-1634_SigurdKedAfDetCykel

Øv, øv, øv. Men han livede nu hurtigt op til festen

-1654_50erfestBoefScene

Klar?

-1714_3_50erfestBoefFrida

Yes, klar!

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2011-01-20 Hjemmearbejdsafslapningsdag

Frida: 9 år, 4 mdr. Sigurd: 6 år, 10 mdr.

Hanne kompenserede for gårsdagens aktivitet ved at tage en slapperdag, mens Toke sad hjemme ved computeren og arbejdede.

-1808_BarnevognToKatte

Køjeseng

-1918_2_SigurdMonstertegning

Grrr!

-1922_1_SigurdKlipperNegle

Selvjusterende

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2011-01-19 Alt ok på alle fronter

Frida: 9 år, 4 mdr. Sigurd: 6 år, 10 mdr.

Hanne var til et af de kontroller hos lægen som der bliver stedse flere af i takt med at terminen rykker nærmere. Der var, som forventeligt, intet at bemærke udover at det går glimrende. Hun er også blevet rigtig nydeligt rund efterhånden.

Hanne redebygning fortsatte i form af afhentning af en skifteplads om aftenen. Brugs, selvfølgelig. Hendes klare målsætning er at holde nyanskaffelserne under 5000,- i alt. Det ser også ud til at lykkes med barnevogn, autostol, vugge og nu skifteplads i hus.

Sigurd benyttede sig af morfleksibilitet og blev hentet en time tidligere end normalt. Da han kom hjem mente far at det var tid til lidt far-søn-hygge, så der kom Star Wars I på flimmeren (altså den med Anakin og (gys) Jar-Jar Binks. Bortset fra at selv Sigurd så gennem de ubehjælpsomme klovnenumre, virkede filmen rigtig godt til ham. Specielt Pod-racer-scenen, hvor mor lige skulle forklares at det altså var meget vigtigt at subwooferen fik lov at rumle igennem. De der mødre kan vist ikke helt forstå fascinationen ved larmende motorer.

-2010_1_SigurdFridaPlusPlus

Aften med glade og samarbejdende unger

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2011-01-18 Hjemmegående forældre

Frida: 9 år, 4 mdr. Sigurd: 6 år, 10 mdr.

Toke fandt at en større deadline så tilpas skræmmende ud til at han forlod sig faste pind i abegrotten og søgte tilflugt i det trygge hjem. Han sad og tampede i computeren hele dagen, mens Hanne var i fuld redebygningsmode og ryddede op i huset. Det er sådan ca. planen for resten af ugen.

-1922_1RoedbederBroccoliFrikadeller

Sigurds mad + Fridas mad = velafbalanceret måltid

Skriv en kommentar
 

Mandag 2011-01-17 Pjækning og fødselsdag

Frida: 9 år, 4 mdr. Sigurd: 6 år, 10 mdr.

Frida går til gymnastik om mandagen sammen med en klassekammerat. I dag ville klassekammeraten hellere lege med en veninde så Frida ringede til far for at høre om det var i orden at hun heller ikke tog til gymnastik. Det mente far ikke og Frida accepterede beslutningen og lagde på.

De langørede kollegaer tilkendegav mild respekt for holdningen til at gå til at gå til gymnastik.

Far kom i tanker om at det ikke var blevet aftalt hvordan Frida skulle komme hjem, når nu venindens mor ikke hentede. Han ringede op til Frida der meldte at hun alligevel ikke ville tage afsted. Det var far ikke så glad for at høre, men kunne jo ikke gøre så meget ved det. Af en eller anden årsag besluttede Frida at hun ville ringe til mor i stedet og lagde på.

De langørede kollegaer grinte af fars problemer med at styre en 9-årig pige.

Frida ringede op igen fordi hun ikke kunne få fat på mor. Far havde nu forudset den del og havde sat mor til at finde sin mobiltelefon, så Frida fik at vide at hun skulle forsøge igen. Der var nu lige en ekstra besked om at far godt kunne sørge for hjemtransporten som Frida skulle have, som blev forsøgt overbragt: Frida hør lige, Jeg smutter, hej hej!, Frida, Frida!, Duuut

De langørede kollegaer var ved at falde ned af stolene af grin.

Sigurd var til fødselsdag efter skolen og tog derefter hjem til en pige fra klassen der havde to kattekillinger. De var sååå søøøde mente Sigurd, hvilket ikke kom som den store overraskelse. Pigen og hendes mor gav Sigurd aftensmad og fulgte ham hjem. Nydelig service. Til gengæld lærte Sigurd pigen at springe ned fra hemsen.

Sigurd: Må jeg ikke bare se én film`En lille en? En Ugle?
Far: Nej, jeg synes ikke du skal se film nu. Det er blevet sengetid. Vi kan sætte os ud på reposen og læse godnathistorie?
Sigurd: Fint! Men næste gang bliver det hårdere at plage mig til det!

-1940_SigurdSpringer

Det lange spring

-2017_2_MonsLift

Nyd det mens du kan

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->