Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2011 => Uge 16
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2011-04-24 Flyttedag

Frida: 9 år, 7 mdr. Sigurd: 7 år, 1 mdr. Asta: 1 mdr.

Den store flyttedag blev indledt med morgenkaffe og crosainter til det akademiske flytteteam. Solen skinnede fra en skyfri himmel og der blev kløet på. Undervejs var der ros til Hanne & Toke for at have pakket godt - det er noget med rent faktisk at have pakket i flyttekasser og at have skrevet på dem hvor de skal stå. Kasserne fløj i vognen indtil en bybo bemærkede at maksimalvægten var ved at blive nået.

Efter andet flyttelæs var det tid til påskeægsjagt i haven ved Økohuset. Frida & Olivia havde kørt med og påskeharen var ikke helt færdig med at hoppe rundt så Torben kom ud til flyttebilen og begyndte at snakke. Menaltså, tøserne er ikke sådan at narre så Frida spurgte Torben er du sendt herud for at holde os tilbage?. De ville nu gerne lede efter påskeæg alligevel.

Asta gik glad gennem dagen og sov en lang lur så Hanne også var lidt med til flytteriet. Kattene tilbragte det meste af dagen på Fridas værelse. Mons var tydeligt præget af sit betændte sår og var ret sløv. Da kattene blev flyttet til det nye hus kom de ind på Sigurds værelse hvor de gemte sig under hans seng indtil virvaret var ovre. De bliver holdt inde en uges tid eller to så de kan vænne sig til at være i huset.

Det tog 4 kørsler at flytte det hele og det nye hus blev tæt pakket med inventar og flyttekasser. Det samme blev garagen. Det virker ikke særlig intuitivt at ens habengut kan eksplodere til at fylde væsentligt mere i løbet af en flytning! Nabomanden (rettelse: Den gamle nabomand) sørgede for aftensmad i det nye hus og det hårdtarbejdende folk blev beordret ned i stolene. Stor tak til de frivillige!

-0923_5_AstaTusch

Love me tender, love me true

-1008_1_FlytningMorgenbroedOgKaffe

Morgenmøde

-1021_3_FlytningJakobFinnSigurdFlyttekasser

Seje gutter

-1055_FlytningJoernSigurdFlyttebil

Truckertur

-1110_3_FlytningJoernSigurdTrampolin

Beordret hopning

-1132_FlytningSigurdPakkerUd

Indtagning af værelset

-1133_FlytningTorbenOelStue

Pauseøl

-1159_5_FlytningJakobTokeSofa_TAJoern_E

Glad flyttemand

-1256_1_FlytningFrokostSigurd

Glad frokostspiser

-1358_4_Paaskeaegsjagt

Æggejagt

-1435_1_HanneAstaTrappe

Astapasser

-1733_2_FlytningIDetNyeHus

Nyt hus, ny bleskift

-1858_AlberteAsta

Alberte er hyret til om 3 år

-1947_1_MoerkeblaaSkaermMedGuldstjerner

Farvel *snøft*

-2013_2_FridaoliviaSigurdTrampolinBolde

Olivia blev til overnatning

-2039_2_AstaSover

Down & out

-2043_2_SigurdIAstasLiftFrida

Godnat Lille Frø

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2011-04-23 Sidste dag i Økohuset

Frida: 9 år, 7 mdr. Sigurd: 7 år, 1 mdr. Asta: 0 mdr.

Det har ikke været spor motiverende at gå og pakke i det fremragende påskevejr mens Økohusene har summet af aktivitet og glade børn. Hvis ikke lige det var pga. pladsmanglen var det næppe blevet til nogen flytning.

Asta faldt i søvn i går kl. 22 efter et rodet døgn. Til gengæld sov hun 5 timer og fortsatte den gode stil hen over dagen med at være glad og sove længere lure. Det er forældrene meget taknemmelige for. De pakkede løs hele dagen og nåede at blive færdige uden alt for meget panik.

Ved aftensmaden demonstrerede Sigurd at han kunne dele 24 i 2. Han forklarede derefter at han først delte 10erne og derefter etterne og lagde resultaterne sammen. Forældrene var meget imponerede og spurgte til hvor han havde lært det. Han svarede at det i hvert fald ikke var i skolen!

-1441_3_OliviaFridaSigurd_E

På tur med tøserne

-1700_1_BadevaerelseAstaHanne

Pakketid

-1712_2_SigurdMonsFlyttekasser

Piv piv, kan ikke nå!

-1743_2_SigurdAerMonsMedTommestok

Men aes det skal den!

-1734_3_AstaPaaHannesSkulder

Hormonknopper, pluskinder, arp

-1741_1_NaebdyretPerryTegnetAfSigurd

Hvad melder radaren?

-1741_2_NaebdyretPerryTegnetAfSigurd

Agent P for fuld skrue

-1744_2_FridaVipperAsta

Hyggevipning

-2008_9_TokeHolderFridaIBenene_TASigurd

Se mor, ingen hænder!

-2008_26_TokeHolderFridaIBenene_TASigurd

Frida kunne nå

-2009_3_TokeHolderSigurdIBenene_TAFrida

Sigurd mangler længde

-2114_3_FridaIsKrydderurter

Is med krydderurter

Skriv en kommentar
 

Fredag 2011-04-22 Powerpakning og Astaøf

Frida: 9 år, 7 mdr. Sigurd: 7 år, 1 mdr. Asta: 0 mdr.

Med kun to dage til flytningen og en vis tidskrævende pige besluttede forældrene at ændre pakkemetoden fra "sorter, smid væk, pak korrekt" til "grovsorter, pak". Næste niveau "pak for helvede, pak!" er reserveret til i morgen. Den ændrede stil virkede rigtig godt og hele underetaget kom på plads. Nu mangler der "bare" køkkenet og Tokes Hule.

Frida pakkede selv det meste af sit værelse og Sigurd hjalp ved at få en veninde på besøg, så han ikke lagde beslag på forældrenes tid. De to legede rigtig godt hele dagen, mest inde på Sigurds værelse og vistnok mest med Playmobil, selvom det er svært at sige med sikkerhed. Sigurd leger ret meget med piger - gad vide om han ville blive glad for et lægesæt?

Asta sov ikke for godt i nat og fortsatte stilen hen over dagen og aftenen. Det blev højst til tre kvarter af gangen og om aftenen græd hun højlydt i lang tid og af flere omgange. Frisk luft hjalp, men det er ikke specielt sjovt at skulle ud og gå tur kl. 22 om aftenen for at få hende til at falde til ro. Forældrene håber meget på at det bare er støvet fra pakningen der generer hende. Gråd om aftenen ved 1-månedsalderen og 2 måneder frem passer dog desværre kun alt for godt med de ældre søskendes udvikling.

Om aftenen fandt Frida ud af at hendes Nintendo kunne række gennem betonvæggen ind til naboen, når hun satte sig udenfor Sigurds dør. Det vides ikke hvornår hun gik i seng.

-0947_2_AstaSover

Kort hvil

-1415_1_SigurdsVaerelseOpryddet

Opryddet

-1415_2_Flyttekasser

Ophobet

-2233_2_FridaNintendoGennemMur

Nedtonet

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2011-04-21 Pandekager, is & sommer

Frida: 9 år, 7 mdr. Sigurd: 7 år, 1 mdr. Asta: 0 mdr.

Det var uforskammet godt vejr. Så godt at forældrene afbrød pakningen og gik ned for at købe pandekager i den lokale sortbørsbiks, hastigt opbanket af en af nabopigerne og en veninde. De lovede dog at donere overskuddet til en eller anden tredje verden og eftersom råvarerne var leveret gratis af nabokonen må det siges at være meget imponerende del af salgsprisen.

Det gik jo ikke værre eller bedre end at ungerne fik plaget en tur til Dolce Vita ud af forældrene. Så kunne naboerne også se det nye hus på tilbagevejen. Hanne & Toke benyttede lejligheden til lige at male lidt loft og få ryddet op til flyttedagen på søndag.

Hjemme igen i Økohuset viste det sig at Mons havde lidt betændelse oven på hovedet. Det passer meget godt med at den var i klammeri med en anden kat for 5 dage siden. Toke fik æren af at vaske det af og det viste sig hurtigt at det var rigtig meget betændelse, der sad i en lomme under huden. Mons kommer under observation de næste dage.

-1118_PandekagebodAlberteSigurd

Pandekagekonen

-1122_OliviaFridaBarnevognAsta

Opsøgende frivillige

-1125_SigurdTrappeHanne

Sigurd

-1131_3_SigurdPandekage

Er der nu plads?

-1344_KlarTilCykling

Klar, parat

-1356_HanneAutostolAsta

Mor snød og tog bil

-1401_DolceVitaIsspisning

Efter let cykeltur

-1502_3_FridaHeidiSigurdOliviatrampolin_E

Voksne må også godt

-1552_4_AlberteTrampolinSaltoSigurd

Gang i Alberte

-1645_2_Stuegulv

Nyt gulv! Hurra!

-1749_MonsBetaendelse

Ævs

-1823_FridaAstaSigurdSofa

Aftenhygge

-2001

Moar, må jeg ikke få den?

-2052_3

Sigurd Lyn

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2011-04-20 Nye beboere på besøg

Frida: 9 år, 7 mdr. Sigurd: 7 år, 1 mdr. Asta: 0 mdr.

Naboernes katte Futte og Bongo kom ud for første gang i dag. Da de havde udforsket de nærmeste haver og et par meter af parkeringspladsen mente de at de havde set nok af den ydre verden og forelskede sig derefter i Mons og Taus lejlighed. Det brød Tau sig overhovedet ikke om og begyndte at tæve Bongo. Mons var mere afslappet, men når nu Tau var i gang, kunne den da godt være lidt med. Bongo blev reddet og sendt hjem, men da den er en killing tog de ikke mange minutter før den kom på besøg igen. Og det blev nabokattene så ved med hen over dagen. Mons accepterede dem hurtigt, mens Tau som forventeligt blev ved med at være skeptisk.

Asta tog korte lure hen over dagen og der blev ikke pakket med helt samme energi som i går. De ældre unger skulle også passes og Sigurd tog med Asta og far op for at handle ind. Han tog automatisk ejerskab over barnevognen i Føtex og der var i det hele taget flere mindre handlinger hen over dagen hvor han tog kontakt til hende.

Gulvet i det nye hus blev lagt færdigt. Bedstemor var forbi for at gøre rent i køkkenet og hun melder at det ser nydeligt ud. Der kommer tidligst internet i huset den 5. maj og Fridas værelse når ikke at blive færdigt til indflytning, men ellers er tingene godt på plads.

-1120_2_SigurdBarnevognBongo

Sigurd hænger ud

-1330_3_Futte

Halløjsa kat

-1646_Negerdukke

Bye, bye, negerdukke

-1839_MonsBongo

Bare på besøg

-1901_1_AstaSoverPaaMaven

Fyy skamme! Børn må ikke sove på maven!

-2035_4_FridaOlivia

Fangeleg med kamera

-2049_3_Sigurd

Spil for galleriet

-2057_2_OliviaSigurdFridaSti

Efter fangeleg

-2105_SigurdChokoladekoksFrida

Trippelkiks

-2129_3_Flyttekasser

Q-bert

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2011-04-19 Sommerløjer og pakning

Frida: 9 år, 7 mdr. Sigurd: 7 år, 1 mdr. Asta: 0 mdr.

Der var fuld tryk på solen og sommerstemningen omkring Økohuset. Forældrene prøvede at lokke Sigurd udenfor uden held, indtil det rygtedes at der blev lavet slim (majsmel, vand og frugtfarve) hos undernaboen. Sigurd strøg afsted og snart var han og kammeraten på vej over alle bjerge. Det gik ud over et ukendt antal dørhåndtag, en rutsjebane og diverse andet inden deres narrestreger blev opdaget. Mindst én voksen faldt i en af fælderne før ungerne kom forbi anden gang med vaskekludene.

Mor tog med Frida ned i byen og købte sandaler. Imens passede far Asta, hvilket bestod i at skubbe barnevogn når hun vågnede, hvilket skete hvert 10. minut. Derudover bestod hans pasning i at håbe helt vildt at Asta ikke vågnede rigtigt op og krævede mælk.

Det var nu ikke kun idyl - Hanne blev lidt småstresset over pakning, flytning og så videre. Frida blev lidt ked af det over manglende opmærksomhed og vistnok også pga. flytning i det hele taget. Familien gik en lang aftentur rundt på et par legepladser og det så ud til at hjælpe på det hele.

En af dagens mindre kriser var at gulvmanden ringede og meldte at der skulle et ekstra lag nivelleringsmateriale på gulvet og at det ikke var sikkert han kunne nå at få gulvet færdigt inden ferien. Det medførte noget ringeri frem og tilbage og blev afsluttet med at gulvmanden lovede at have gulvet helt på plads i morgen. Det er irriterende at skulle være over håndværkere for at få dem til at overholde en klar aftale.

-0909_MonsAsta

Dobbelthvil

-1659_2_MonsHumlebiVindue

Nyt legetøj

-1728_2_SigurdLegekammeratTaeppeHaven

Kapselsamling

-1918_1_SigurdLoebehjul

Den slagne vej

-2008_2_FridaAsta

Kontakt

Skriv en kommentar
 

Mandag 2011-04-18 Sommerdag og pakketid

Frida: 9 år, 7 mdr. Sigurd: 7 år, 1 mdr. Asta: 0 mdr.

Det var smukt sommervejr og far to på sandalindkøb med Frida, Fridas veninde og Sigurd. Sigurd fandt hurtigt passende fodtøj, men Frida havde en ide om at fine dameskolignende sanddaler var sagen. Far kunne godt regne ud hvordan de ville se ud efter en tur på legepladsen så han sagde nej. Desværre formåede han ikke at forhandle et kompromis på plads så Frida må en tur i byen med chefen.

Efter indkøbet skulle der lige kigges på huset og på trampolinen. Gulvmanden havde nivelleret stuegulvet og med lidt held lægger han trægulv i morgen. Mindre held havde Toke med projekt "lokaliser en moderne box til telefoni og internetforbindelse". Huset har kun gaaammelt telefonudstyr så der skal en mand forbi fra TDC for at installere mere tidssvarende. Det tager naturligvis 2-3 uger før han kan komme og berige beboerne med en ny kasse.

Hjemme i huset sov Asta lure af 3-4 timer og mor fik pakket en del kasser. Det foregår stadig på luksusniveau med korrekt sortering og udsmidning.

Kirby's Epic Yarn

Om aftenen spillede Sigurd Kirby's Epic Yarn. Det foregår i en verden hvor alt er lavet af garn. Det lyder mystisk, men det fungerer fremragende. Overfladisk set er der det sædvanlige Mario Bros-lignende spil, men garnet giver en ekstra dimension ved at fjender, ting og selve verdenen kan optrævles, oplynes, opknappes og sammensnøres. Dertil er det rigtig flot lavet, specielt når der kommer vilde ting som garndrager eller garnvulkaner. Spillet har indbygget tutorial der rent faktisk virker uden at være kedelig: Sigurd kunne klare praktisk talt alting selv uden hjælp.

-1043_Asta

Maveøvelser

-1428_SigurdSpiserIs

Sommer = istid

-1523_NivelleretGulv

Vandret stuegulv

-1527_GammeltStik

Old school (skal skiftes)

-1813_3_AstaRobottoej

Nørdetøj til nørdepigen

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->