Søndag 2010-05-30 Skrammelmængdeforøgelse
Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.
Der var brunch for Sigurds kommende børnehaveklasse på skolen. Meget løst organiseret hvor folk tog det med de syntes var passende. Det virkede rigtig godt, med lækker mad og god snak mellem forældrene. Sigurd faldt i hak med en anden dreng (der forhåbentligt er en af dem der skal starte) og Frida legede spiner sammen med et par andre tøser.
Dagen gik over i loppemarked på skolen, men først tog Frida og far lige hjem en tur, så hun kunne finde ting at sælge. Hun ledte i 10 minutter og fandt følgende hun godt mente hun kunne undvære:
Frida og far blev enige om at det nok ikke var værd at åbne en bod for og tog op på skolen igen. På skolen styrtede ungerne og far rundt for at finde lopper. Niveauet var generelt rimelige priser til rigtig billigt, hvilket gav livlig handel mellem ungerne. En af forældrene i Fridas klasse løb med en lækker kæmperobot foran Tokes næse og Olivia gaflede en miniflaske med ravklumper foran Frida, men ellers fik de hvad de gik efter.
En af de erhvervede ting var en kopi af spillet Hungry Hungry Hippos, som ganske simpelt går ud på at banke på en knap til man har gaflet alle plastickuglerne i spillet. Det mente far i hvert fald og udfordrede stolt ungerne. Der blev spillet tre omgange med resultaterne
(der røg et par kugler på gulvet i spil 2)
Hrmpf. Det er klart et kedeligt spil som ungerne forhåbentligt bliver trætte af meget hurtigt.
Lørdag 2010-05-29 To gange tomandshånd
Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.
Frida havde udbedt sig en tøsetur, så hun tog med mor i byen for at gå til frisør og spise på café. Sigurd og far overtalte en af Sigurds veninder til en tur i svømmehallen (Hammel naturligvis). De to unger morede sig fremragende og var ikke til at hive op af vandet da de skulle hjem. Det skal helt sikkert gentages.
Hjemme i Økohuset gik eftermiddagen med rengøring og banankagebagning.
Fredag 2010-05-28 Karamelcrash
Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.
Der var sidste skoledag for de ældre elever i Fridas skole og traditionen tro blev der kastst med karameller. Spøjst nok foregik det også sådan i fars barndom på Fyn, så det er måske en landsdækkende tradition? Selv karamellerne var de samme som dengang: De der billige firkantede fra Tyskland. I en tydelig tilkendegivelse af grundholdningen på skolen blev karamellerne indsamlet og fordelt ligeligt mellem eleverne i klassen. Far mumlede noget om at det ødelagde glæden ved at kaste sig efter dem, men Frida virkede godt tilfreds med rovet. Samme far tog sig iøvrigt en 1 time på den ene side alene og ½ time på den anden sammen med Frida på sofaen om aftenen, inden de begge sjoskede i seng. Der manglede vist et par timers søvn fra den forgangne uge.
Ringe efterligning af Mads' glimrende forsøg
Torsdag 2010-05-27 Overforsigtige forældre
Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.
Sigurd har snakket om at kammeraten A fra børnehaven var pivet når han blev prikket til med en pind og ved afhentningen i dag klagede en anden dreng over at Sigurd og hans ven K havde smidt græs på ham. I forældrenes hoved er Sigurd verdens dejligste dreng og det billede har det ikke godt med at han driller andre.
Menaltså... Dreng #1 er den som Sigurd leger næstmest med i børnehaven og det var kun et lille prik. Dreng #2 snakkede fint med Sigurd senere og de råbte farvel til hinanden på parkeringspladsen. Der skal klart være plads til venskabeligt drilleri og ungerne skal have lov at udfordre hinanden. Forældrene bestræber sig på at snakke med Sigurd om emnet på en måde der hverken forbyder eller godtager alt. Moderation er ikke let.
Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.
Frida har gået til kor den sidste tid og i dag var der koncertcafé på skolen. Desværre var der kommet forskellige meldinger angående starttidspunktet, så de andre havde allerede været i gang i en halv time da Frida kom derop. Hun nåede lige at være med til en enkelt sang, før korets tid på scenen sluttede. Det var hun rigtig ked af, men arrangementet var ikke større end at koret fik lov at give et ekstranummer en times tid senere.
Tirsdag 2010-05-25 Turboraketti
Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.
Et eller andet må være klikket hos Sigurd, for han strøg afsted på morgencykelturen. Fuld fart, hele vejen. Ekstratramp på det sidste stykke. En generel opvågning pga. foråret måske? En opdagelse af at han rent faktisk godt kan få cyklen til at flytte sig med høj hastighed? Han nød farten og var forståeligt nok vældig stolt. Stor ros for far for temposkiftet.
Dagen var småkold og blæsende, men ungerne insisterede på aftentur og så må man som voksen acceptere at planerne om kaffe i sofaen udskydes. Det handlede lidt om gynger, lidt om vand og mest om bare at være ude. Mor var til big band, så senere var der fælles godnatlæsning (Snuden og Otto) og vældig hygge i sofaen. Hvis ikke lige det var fordi Sigurd kategorisk nægter at høre Harry Potter, kunne det godt gå hen og blive en hverdagsbegivenhed.
Mandag 2010-05-24 To gange hjemad
Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.
Hanne og Toke sov på en overdækket terrasse. De blev vækket af morgenregnens trommen mod taget og den der friske fugtig muld-duft krydret med fuglesang. Der blev lagt planer for at bygge hems i Solstuen derhjemme, men de er nu næppe realistiske. Dagene i Fredericia var helt perfekte på den der familiehyggemåde hvor det er lige så naturligt at sætte sig i sofaen og læse avis, som det er at spille Scrabble med resten af flokken.
Hjemme igen i Århus gik der et par timer, så kom en bållugtende, solristet og beskidt Frida hjem fra spejderlejr. De havde bygget bord af granrafter, ristet marshmallows og lavet en masse andre udendørsting. Far, jeg kan fortælle dig lidt om stedet. Der var mange edderkopper og der var mange brændenælder, men det var helt vildt sjovt alligevel
.
Gensynsglæde og søndagsstemning i det lille hjem. Fællesbørnetime var Store Nørd, der handlede om Frit fald og faldskærmsudspring. Far bemærkede Det skal I også prøve en dag
, hvortil Sigurd straks svarede Så skal jeg have en rød dragt og en rød faldskærm og lande i LEGOLand!
. Det er mor der er autoriteten på det område, så Frida udspurgte hende om sikkerhedsprocedurer og ulykkesstatistikker. Der blev enighed om at alenespring ikke er realistisk med den alder børnene har og Sigurd bemærkede snusfornuftigt at Birk ikke kunne klare at hive i udløsergrebet.