Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2010 => Uge 19
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2010-05-16 Familiefrokost

Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.

bedsteforældrene, altså dem i Århus, bød på frokost, så dagens program var reddet. Ungerne benyttede lejligheden til at være aldeles perfekte børn: Efter maden sad De Voksne og snakkede ved bordet, mens Frida og Sigurd af sig selv legede sammen inde i stuen. Efter en times tid kom de ind og ville være med. Det blev fundet et spil frem og de holdt begge (ja, Sigurd er en del af gruppen "begge") fuld opmærksomhed og entusiasme hele vejen.

Mor & bedstemor tog en tur i plantecenter for at købe kødædende plante og kage. Ungerne var voldsomt facineret af planten og glæder sig til den åbner sig. Det er lagt planer for hvordan man får fodret den med en flue, men problemet med at finde & fange en flue er ikke løst endnu.

Skyggesiden af delebiler viste sig, så det blev til bus frem & tilbage. Det var nu helt fint: Onkel Jacob & Tante Anne var med og på hjemvejen var der underholdning af en narkoman med hund (vældig sød, også hunden) og en dame med børn der var meget interesserede i den kødædende plante. Sigurd forklarede beredvilligt at den slags åd zombier og at det var godt den havde flere hoveder, hvis der skulle komme en ny, mens den gumlede på den første.

-1514_1_FridaSigurdFloedeboller

Koncentration

-1528_Spoegelseshuset

På spøgelsestur

-1717_SigurdMast

Busudkig

-1342_2_DioneaMuscipula_VenusFluefanger

Der ventes på at gabene åbnes

-1802_Antworks

Level 7

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2010-05-15 Regnvejrsdag

Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.

En lørdagssliktur var hvad det kunne blive til i dag. Ellers legede Frida med Olivia og Sigurd med undernaboen. Senere på dagen kunne Olivia ikke lege mere og Frida var ved at gå i spåner over ikke at have nogen at lege med, mens de onde forældre pure nægtede at underholde hende.

Toke lagde sig småsyg om eftermiddagen, vågnede kortvarigt til aftensmaden og sov ellers fra lusekæmning, børnebadning og Sigurdklipning. Tak til Hanne.

Frida var ret betaget af Sigurds klipning og kiggede ind et par gange, mens det stod på. Derefter vankede der gentagne knus og stryg over håret.

-1014_SigurdPapkasser

Vinger!

-1028_SigurdHanneOliviaFridaPalmer

Tag til Costa Skejbygård

Skriv en kommentar
 

Fredag 2010-05-14 Kød

Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.

For et stykke tid siden blev et fryseskab indkøbt og i dag tog Hanne til Lindbjerggård for at købe 1/4 stud plud det løse. Det var en stor stud, så der skulle pakkes godt. Naboerne hapsede nu lige 4 kilo hakket kød, så blev der plads til det hele uden masning. Dyret var parteret med "pistoludskæring" + hakket kød. Det betyder at de lækre stykker kød er der (mørbrad, engelsk bøf, tykkamsteg osv.), mens de mere mystiske stykker er hakket til fars. Nemt for amatører. Prisen for økologisk oksekød er grinagtigt lav når man køber i den mængde, så en hurtig udregning giver at fryseren plus strøm er tjent hjem når kødet er spist. Det er en af den slags "hvorfor gjorde vi ikke det for længe siden?"-ting.

Nabopigerne blev til henholdsvis aftensovning og overnatning da deres forældre skulle til koncert. De var overordentligt nemme og samarbejdsvillige, så det var nærmest lettere at få ro end det er på en almindelig aften.

-1305_HjemmelavetJordbaerisMedBlaabaer

Tokes frokost. Nammenams.

-1610_HannePakkerKoed

Farsdame

-1916_2_SigurdAlberteOliviaFridaSofa

Fælleskig

-2107_1_ElefanterAftensol

Aftensol i honningelefanten

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2010-05-13 Trøjer og oprydning

Frida: 8 år, 8 mdr. Sigurd: 6 år, 2 mdr.

Forældrene brugte en del af dagen på at rydde op i hytten, mens Frida og Olivia lavede trøjer. Mor var meget pædagogisk og hjalp kun når det var strengt nødvendigt, så resultatet blev T-Shirts (de måtte klippe ærmerne af trøjerne), der blev for små.

Sigurd og far morede sig med at skille en gammel printer i små dele. Det kan oplyses at en blækprinter består af en hulens masse indpakningsplastic, en lille smule plademetal, tåbeligt mange skruer, 4 motorer, et low-tech blækopsamlingssystem, 4 lækre stålstænger og nogen forbandet skarpe små hjul med pigge, der let skærer ind i tommelfingre.

Der har ikke været den store gang i myreboet de sidste dage og der spekuleres over hvorfor. Måske var det en fejl at lade dem beholde smågrene og lignende fra deres oprindelige myrebo? Hvis det ikke var der, ville de måske bruge geleen som byggemateriale?

Om aftenen havde Frida hovedpine. Det tog en times tid og tre glas vand at kurere. Nogen gange er børn lette nok at håndtere.

-1100_FridaMonster

Alien? Af Frida

-1147_SigurdKylling

Sigurds mesterværk

-1148_1_SigurdMonster

Mere fra Sigurds hånd

-1148_2_SigurdMonster

Noget med raketter fra Sigurd

-1208_OliviaFridaSkraelleGuleroedder

Sund snack!?

-1217_RyddetHobbyrum

Klar til næste opgave

-1229_FridaOliviaGulerod

Fodringstid

-1416_SigurdSkillerPrinter

Fingermaling

-1541_Printerdele

Olieraffinaderi

-1632_OliviaFridaSymaskineTShirts

Hobbysystue

-1635_FridaT-ShirtHanneSofa

Presto!

-1934_3_MonsFridaHanneSofa

Aftenhygge

-1902_Antworks

Level 4 (= level 3?)

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2010-05-12 Ferie igen igen

Frida: 8 år, 7 mdr. Sigurd: 6 år, 1 mdr.

Det er bonus med alle disse helligdage om foråret. Af en eller anden grund trænger familien til et par ekstra fridage, så det kommer vældig tilpas. Projektet for de næste fire dage er at rydde op.

Frida: Se, mor, jeg fandt mine gamle matematikbøger!, Mor, der er nogle stykker der ikke er lavet. Må jeg godt lave dem?

-1610_SigurdSofaBoef

Dén vej!

-1747_3_ComputerSigurdSofa

Aftenstening

-1811_FridaOliviaOenskeseddel

Fridas og Olivias ønskeseddel

-1653_Antworks

Level 3 (= level 2?)

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2010-05-11 Småkryb

Frida: 8 år, 7 mdr. Sigurd: 6 år, 1 mdr.

Frida var til spejder, hvor de indsamlede de kriblekravlere der var faldet i de fælder de satte op sidste uge. At dømme efter hendes beskrivelse fandt de et hidtil ukendt larve-bille-agtig insekt, som de dog slap fri igen.

-1718_2_FridaRoer

Rørtur

-1932_SigurdFridaIsterningebakkeFrugtfarve

Forberedelse

-2027_1_MonsTauPapkasse

Kattehus

-2328_1_FridaTegningAfInsekter

Hvad fælden gemte

-1925_Antworks

Level 2 (= level 1?)

Skriv en kommentar
 

Mandag 2010-05-10 Det er jo oplagt, ikke?

Frida: 8 år, 7 mdr. Sigurd: 6 år, 1 mdr.

Sigurd klagede over ondt i en kindtand i lørdags og far måtte ringe til tandlægen, for at aftale tid til nyt eftersyn. Ihukommende tidligere tiders underholdende tandlægebesøg tog det ham ca. en halv dag at tage sig sammen til det, for blot at få en spids bemærkning om at det nu nok bare var 6-årstænder. Ah ja, knægten er jo netop blevet 6 år. Sjovt som den slags passer.

-1542_4_TraefaeldningsmaskineSigurd

Dagens underholdning

-1616_2_OekohusetKirsebaerblomster

Forår

-1843_2_Antworks

Level 1

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->