Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2009 => Uge 50
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2009-12-13 Adventsgaver og kirkekor

Frida: 8 år, 3 mdr. Sigurd: 5 år, 9 mdr.

Om morgenen kom Toke i tanke om at han havde glemt at fortælle farmor om de adventsgaver, der var listet med i ungernes tasker. Det viste sig nu at Frida havde gennemskuet den del og sørget for at hjælpe nissen. De Voksne er ikke halvt så snedige, som de selv tror.

Mor og far kom ned til farmor og farfar ved middagstid og spiste frokost. Ungerne var i hopla og havde fyldt stuen med opstillinger med nisser, træklodser og piberenserfigurer. Der er ikke så meget autoriseret legetøj dernede, men fraværet af den slags havde kun styrket kreativiteten.

Senere på dagen kørte familien hjemad mod Århus, med et smut forbi Gårslev Kirke, hvor farfar skulle synge Handels Messias med sit kor. Godt nok først om aftenen, men der var prøve hele eftermiddagen, så der blev tid til at høre koret rulle sig ud. Der er noget helt særligt ved et rigtigt kor i en kirke, det lød storladent og rigtig godt. Sigurd var ret interesseret, men var samtidig ret højlydt med sine spørgsmål, så efter en halv time blev det besluttet at fortrække.

Hanne skraber is

Frost! Yes!

G p s

Sikker kørsel, nej tak!

Sigurd spiller på klaver

Sigurd klar til koncert

Sigurd hårtørrer

Meget hår at tørre

Sigurd hårtørrer

It's all fun and games

Sigurd stengærde

Gærdesmutte

Gårslev kirke

Gammel kirke, nyt tårn

Gårslev kirke kor

Koret

Gårslev kirke Hanne Sigurd Frida

Andægtig tavshed

Gårslev kirkegård e

Fuldt firspring

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2009-12-12 Bytur uden unger

Frida: 8 år, 2 mdr. Sigurd: 5 år, 8 mdr.

Ingen børn i huset gjorde dagen derpå vældig behagelig. Ikke at der som sådan var tømmermænd (Hanne fik ikke så meget at drikke og Toke er på uretfærdig vis immun overfor hovedpine), men der var klart behov for at få hvilet ordentligt ud.

Dagen blev brugt med at gå rundt i Århus midtby og med at sidde i sofaen og se Ringenes Herre - Eventyret om Ringen, mens der blev guffet chips og müsli.

Det vides ikke hvad børnene lavede. Farmor og farfar ringer kun hvis der er problemer i klasse med brækket ben, og det er helt som det skal være.

Sigurds seng

Ingen Sigurd

Fridas seng

Ingen Frida

Skriv en kommentar
 

Fredag 2009-12-11 Luciaekspressen og Fredericiatur

Frida: 8 år, 2 mdr. Sigurd: 5 år, 8 mdr.

Begge forældre skulle til julefrokost, så der var aftalt afhentning og pasning med farmor & farfar. Det betød transport af autostole, soveposer og tøj op til Fridas skole. Det gik nu glimrende - Sigurd var svært godt tilfreds med at kunne trone i en autostol i cykelvognen. Hvad der til gengæld ikke gik glimrende var at finde et sted til autostolene på Fridas skole. Af en eller anden årsag var det altså superpinligt som Frida at have et par af den slags stående. Allerhelst så hun at de stod ude ved yderdøren, så de ikke blev forbundet med hende. Far ved stadig ikke hvad det handlede om.

Det store børn i Sigurds børnehave skulle gå Lucia om morgenen. Det betød at 10 drenge blev samlet og iført hvide gevander. Det lyder måske nemt, men det kunne let være brugt som afgangseksamen på pædagogstudiet. Der var desværre ikke levende lys, så Sigurd gennemskuede øjeblikkeligt at han var blevet udstyret med kappe og lyssværd. Pædagogerne navigerede mellem to grupper børn, hvor den ene på ingen måde ville være med til det der kjolenoget og var skræmte af at skulle optræde og den anden gruppe drønede rundt og slet ikke kunne vente på at komme i gang. Ved magi gik det hele op i en højere enhed så alle større unger gik rundt i huset og sang. Nå ja, "gik" er måske ikke den rette betegnelse, for tislkuerne skulle være vågne for at se dem, da de strøg forbi. Ungerne var helt oppe at køre bagefter, så det må betegnes som en success.

Ungerne blev hentet af farmor & farfar og tog til Fredericia, hvor de så Folk og Røvere i Kardemommeby, spillet af Den Kreative Skole.

Mor kom næsten ædru hjem fra en ret kedelig julefrokost klokken 8, mens far kom spritstinkende hjem fra en rigtig god julefrokost på et eller andet tidspunkt over midnat.

Sigurd Frida autostol cykelvogn

Tronende Sigurd

Sigurd lucia

Hans kongelige Luciahed

Sigurd lucia

Okay stemning

Tokes bord

Toke tabte i banko

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2009-12-10 11.150 < 12.000

Frida: 8 år, 2 mdr. Sigurd: 5 år, 8 mdr.

Bilen kom tilbage fra værksted & syn i dag. Til De Voksnes store overraskelse lød regningen på mindre end de varslede 12.000. Så blev der alligevel råd til pizza i det lille hjem.

Frida pizzaskilt

Pizzamanden var ikke helt vant til en så varm velkomst

Voldemort

Hvis nogen skulle være i tvivl

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2009-12-09 Julefest på skolen

Frida: 8 år, 2 mdr. Sigurd: 5 år, 8 mdr.

På Fridas skole startede dagen med krybbespil, hvor Frida var Jomfru Maria. Drengene skippede den del, men mor var med. Om eftermiddagen blev rollerne byttet, da der skulle være julefest på skolen. Det var Fridas klasses tur til at stå for det praktiske, så far flyttede borde og sørgede for at folk fik Glöggglød i kinderne. Sigurd kom også til og guffede æbleskiver. Frida spiste vistnok også æbleskiver - hun kom i hvert fald forbi nogen gange og krævede penge, hvorefter hun smuttede igen sammen med veninderne.

Mor blev længe i Randers. Hun er medlem af kunstforeningen på arbejdet, hvor der hvert år udtrækkes vindere af noget af den kunst der har været udstillet. Chancen for at blive udtrukket stiger med det antal år man ikke udtrækkes og i år var Hanne altså sikker på at vinde (kan man kalde det vinde når der ikke er nogen odds?). En eller anden havde desværre fejlberegnet, så Hanne vendte tomhændet hjem. Men næste år...

Ungerne var i hopla efter festen og byggede smølfeboliger sammen. Den konfliktfrie og kreative leg udløste at sengelægningen blev udskudt med en halv time.

Frida lerfigur Toke i kano

Slående lighed

Frida får penge

Det hjælper at være kær

Sigurd Æbleskiver

Klar, parat

Frø t a sigurd

Sigurd greb kameraet

Lys t a Sigurd

Opmærksom lytning

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2009-12-08 Cykelvognen kører stadig

Frida: 8 år, 2 mdr. Sigurd: 5 år, 8 mdr.

Sigurd havde glemt alt om gårsdagens styrt ved morgentide og cyklede veltilfreds i børnehave. Mor meldte dog at han kom i tanker om det på vejen hjem og satte farten mærkbart ned indtil han havde glemt det igen og satte farten op indtil han kom i tanker om det igen og satte farten ned osv. Gad vide om bestemte forældre trigger bestemte dele af hukommelsen? Er mor nu for evigt forbundet med at styrte på cykel?

Frida skulle til spejder om aftenen og givet at bilen er på værksted og givet at der er en aftale om at en af hendes veninder kører med, duede det ikke rigtig at lade hende cykle. Den gamle cykelvogn blev hevet frem, fik et pift luft i hjulene og afsted gik det. Der kunne rent faktisk godt være to tøser på 8 år i vognen. De morede sig kosteligt og krævede at blive kørt i cykelvogn fremover. Right... Overvejelserne går snarere i retning af om de ikke bare skal køre selv.

Tøser i cykelvogn

Tøsetransport

Nat gynge

Leg i mørket

Skriv en kommentar
 

Mandag 2009-12-07 En tur i Springhallen

Frida: 8 år, 2 mdr. Sigurd: 5 år, 8 mdr.

Vækkeuret ringede klokken 7.25. Der blev trykket 5 minutters snooze de obligatoriske 3 gange (det synes Hanne er en fin ting), hvorefter Toke blev bedt om at sætte det til at ringe lidt senere. Altså en uautoriseret udsættelse af opstandelsestidspunktet.

Nuvel, Toke formåede dels at stille vækningen en time for langt frem, dels at slå den helt fra. Bravo. Der fulgte en lettere hektisk morgen, hvor ungerne taknemmeligvis samarbejdede, så Frida mødte mens skoleklokken ringede og Sigurd mødte hele 5 minutter før morgensamling.

Om eftermiddagen var der juleafslutning til Sigurds Mini-Tarzan i Springhallen. Forældre og søskende var inviteret med ud og lege, hvilket altid er sjovt. Der var nu overraskende få af de andre forældre, der havde klædt sig ordentligt på til legen - regnede de ikke med at komme til at svede ved at tonse rundt i en times tid? Nå, dem om det, der blev tonset løs. Der var bygget en høj bakke i dagens anledning og alle tog en tur i skumdybet. Frida brugte mest tid på at svinge sig i reb og far morede sig med en baglæns salto fra reb, hvor han landede så han forstrakte mavemusklerne. Mor mener han er blevet gammel.

På hjemturen var der organiseret kanelgifler, som far bestyrede. Han viste dem til Sigurd og spurgte Sigurd, hvem er den bedste forældre?. Sigurd svarede uden tøven Mor!. Ak, unger med integritet er forbandet svære at manipulere.

Videre på hjemturen snakkede forældrene om at det var underligt at Sigurd ikke var styrtet på cykel endnu og far bemærkede at det egentlig ville være en fin og lærerig oplevelse, givet at Sigurds nuværende kørsel til tider er ret hasarderet. Der gik ikke mere end et minut før ønsket blev opfyldt. Smart. Sigurd kom ikke nævneværdigt til skade, men var påvirket nok til at trække resten af vejen hjem sammen med mor og reflektere over hændelsen Mon ikke han er klar til sadlen igen i morgen?

Sigurd cykler

Selvcyklende igen

Sigurd Hanne springhallen bakke

Mod afgrunden

Sigurd springer

Lille Frø på springtur

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->