Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2009 => Uge 44
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2009-11-01 Din tur, Frida

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

I nat blev der skiftet rundt på TV-signalerne, så Toke morede sig med at rode med optageudstyr det meste af dagen. Det betød ingen TV, hvilket fik Frida til at lege med veninder og Sigurd til at lege med modellervoks. Han fik mor med på legen og de var ret produktive.

Om aften klagede Frida over ondt i halsen & hovedet og ved sengetid havde hun en smule feber. Det kunne godt se ud som om halsondet endelig har indhentet hende.

Sigurd trappe

Se, far! Jeg har lært et nyt trick!

Pokemonmodellervoks mew

Mew

Pokemonmodellervoks poliwag

Poliwag

Pokemonmodellervoks gastly

Gastly

Pokemonmodellervoks spheal

Spheal

Pokemonmodellervoks kakuna

Kakuna

Pokemonmodellervoks jigglypuf

Jigglypuff

Pokemonmodellervoks cascoon

Cascoon

Pokemonmodellervoks zigzagoon

Zigzagoon

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2009-10-31 Halloweenkomsammen

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Huset blev invaderet fra venner tilbage til universitetstiden. De medbragte deres obligatoriske 2 unger/par og bragte en voldsom mængde liv til den lille lejlighed. 83% af ungerne var med på det der med at være klædt ud og rende rundt mellem dørene og når man nu kommer med en hjemmelavet sang, giver det pænt afkast.

Det var ikke helt afklaret hvor Sigurd og August stod i forold til hinanden i hierakiet, så de havde et par sammenstød. Det blev tilsyneladende afgjort, for om aftenen havde de det fint med hinanden. Der blev drengeklub om Nintendoen, som Lasse styrede med sikker hånd. Det indkasserede et Lasse er godt nok sej! fra Sigurd.

Sigurd flagermusedragt

Der trænes til flagermus

Græskarhovedpiger

Tematiske tøser

Fridategning

Fridas fremstilling

Frida Sigurd halloween

Klar til gys

Sigurd flagermustrappe

Flagermus kravler på ydersiden

L e g oleg

Kaotisk hygge

Kagespisning

Kagetid

Sigurd Lasse pokemon

Pokémontid

Halloween børn kostumer

Pas på, verden!

Fordeling af slik

At fordele rovet

Drenge hems nintendo d si

Drengeklubben

Naja Frida sofa tegne

Pigeklubben

Skriv en kommentar
 

Fredag 2009-10-30 Græskarudhuling

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Frida, Sigurd og mor udhulede græskar og lavede hoveder til i morgen. Frida har selv ordnet dragt, men Sigurd har ikke selv evner til at sy en flagermusedragt, så mor fiskede symaskinen frem og arbejdede. Det ser ud til det blev rigtig godt, men hun blev først færdig efter Sigurd var faldet i søvn, så der må ventes med den store prøve til i morgen.

Hanne laver flagermusedragt

Flagermusedamen

Græskarhoveder

Forsmag på morgendagen

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2009-10-29 En tur i hobbykælderen

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

En almindelig gråvejrstorsdag med en Sigurd der var i ualmindelig hopla efter børnehaven. Den slags smitter, så i stedet for at parkere ham med LEGO efter aftensmaden, fik far ham med på at lege i hobbykælderen. Okay, hobbyrummet så. Eller bare hobbymellemgangen? Hobbybordet? Anyhoo, Sigurd limede et kunstværk sammen med savsmuld, balloner, træstykker, perler, flag, kastanjer & silkepapir. Af ukendt årsag blev det skyndsomt gemt på hans værelse så snart det var fuldbragt. Måske der er fernisering i morgen?

Der blev også lige tid til at score ledninger, diode og trykknap fra en ødelagt radio og lodde det sammen til en lommelygte inden sengetid. Sigurd var ret facineret af hvor let han kunne smelte loddetin med loddekolben og pev praktisk talt ikke, da han brændte sig.

Sigurd maske cykel

Den maskerede rytter rider ud

Sigurd Frida mons trappe

Hjemme igen

Sigurd Toke afisolering af ledning

Samarbejde

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2009-10-28 Forberedelser til lørdagen

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Frida og en veninde havde fået den gode ide at rispapirslampeskærme ligner græskarhoveder, hvis altså man piller dem ned, sprætter dem op og maler dem. Et så kreativt projekt fortjente al mulig støtte og det nøgne lys fra pæren er også lettere at læse ved. De to piger havde ydermere lavet deres eget rim, som de agter at fremføre foran slik- og pengehavdende voksne på halloweendagen.

Frida roder med lampeskærm

Lampeskærmslobotomi

Halloweenkostumer

Vær bange. Vær meget bange!

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2009-10-27 Ungerne vinder igen

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Den normale morgenrutine er noget med at far vækker ungerne, tager et bad, spiser morgenmad med dem og nusser lidt rundt, mens de hygger 10 minutters tid. Derefter følger en længere række spark i deres små numser for at få dem i tøjet og ud af døren. I går var de ekstra sløve til at blive klar til afgang, så far udnyttede på det groveste deres ønske om at spille Scribblenauts og angav at der fremover skulle gøres klar til afgang inden der blev morgenhygget.

I morges stod far op, gik i bad og kom dryssende og gabende ud til to børn, der var fuldt påklædte incl. jakke og støvler. Sigurd havde allerede spist morgenmad og Frida gumlede på en bolle. De vindende unger afmonterede støvlerne og fik en times morgenhygge i sofaen. Mens de sad der skulle far liiige læse email, hvilket medførte et Der er kommet en ny regel, hvor man skal være klar, inden man dippedutter på computer.

Note to self: Du har ret til at forholde dig tavs. Hvad du siger kan og vil blive brugt imod dig.

Sigurd Frida klar til afgang sofa

Gad vide hvad Sigurd ønsker sig til jul (det er æggeuret han sidder med)?

Skriv en kommentar
 

Mandag 2009-10-26 Sigurd i hopla

Frida: 8 år, 1 mdr. Sigurd: 5 år, 7 mdr.

Sigurd havde voldsomt overskud af energi efter børnehaven og hans fingre måtte dirigeres væk fra telefoner, blyantsspidsere (der skulle spidse fars lillefinger) og elefantsnotophængte skilte. Heldigvis var det tid til minitarzan i Springhallen, så bortset fra at være klatretræ i 10 minutters ventetid, kunne far læne sig tilbage og lade Lille Frø drøne rundt.

Kommende børnehal

Kedelig lige nu, men den bliver til en hal kun til børn

Scribblenauts sofa

Kom, vi laver en tidsmaskine

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->