Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2009 => Uge 35
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2009-08-30 Fødselsdag og kultur

Frida: 7 år, 11 mdr. Sigurd: 5 år, 5 mdr.

Frida og mor tog til fødselsdag hos en af Fridas klassekammerater, mens Sigurd og far blev overladt til hjemmelivet. Sigurd har set en del Clone Wars, der er en okay omend ret børnerettet animationsserie i Star Wars-universet. Star Wars light. Far var tæt på at knibe en tåre, da Sigurd spurgte Far, skal vi ikke se rigtig Star Wars?

Far og søn satte sig sammen for at se Star Wars. Sigurd kunne ikke klare en hel udgave, men fik en masse ud af den time det blev til. Det blev hastigt bygget rumskib, der blev fløjet larmende gennem stuen, indtil far foreslog en flyvetur udenfor. Det var nu okay udenfor. Et visitkort, en kameraholder og tre tons sand er alt hvad der skal til for at rekonstruere en rumjagt i et metorfelt.

Sigurd sandkasse

Sigurd: Kæmpeormen æder rumskibet!

Frida fejer

Godt nogen har initiativ

Sigurd blander

Myredræbergiftblanding

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2009-08-29 Fantasiverdener

Frida: 7 år, 11 mdr. Sigurd: 5 år, 5 mdr.

Ungerne blev passet af Onkel Jacob & Tante Anne. De tog en tur i biografen og så Ice Age 3. De var begejstrede for filmen, men endnu mere begejstrede for at blive passet og overnatte.

Med ungerne ude af huset sprang forældrene på et tog og tog på togtogt til Middelalderfestival i Horsens. Det var nok i det dårligste tidsrum, sådan mellem den store ridderturnering og før aftenlivet rigtig tog fart, men alligevel var der fuld stemning og guf til sanserne. Der var hele tiden ting i gang og det er forbløffende som et par mennesker med en tromme og en sækkepibe kan spille en baggård op. Der var kælet for detaljerne, så alting fremstod meget gennemført. På et tidspunkt skal ungerne slæbes med til det og have den fulde pakke.

Der er nu 7 dage til Sigurds cykel får pedaler på.

Sigurd Frida havregrynskugler

Smør og sukker gør børn aktive

Sigurd Frida havregrynskugler

Obligatorisk check

Maksimal sofahygge

Superpause

Frida ordner Tokes hår

Casual Look by Frida Joervang Ezkillson

Økohuset vandpyt

Der kom en 5-minutters byge

Kirketil salg

Kunne man indrette et ungdomshus her?

Pandekage

Detalje #1

Horsens middelalderfestival optog

Larm i gaden

Horsens middelalderfestival vejskilt

Detalje #2

Punkerkærlighed

Pindsvin har også kærester

Horsens middelalderfestival førstehjælpstelt

Detalje #3

Horsens middelalderfestival tigger

Stakkels frysende barn

Horsens middelalderfestival smedje

Fuld skrue

Skriv en kommentar
 

Fredag 2009-08-28 Big band og børnehave

Frida: 7 år, 11 mdr. Sigurd: 5 år, 5 mdr.

Mor spillede koncert i Malling med sit big band. Hun har godt nok kun spillet sammen med dem 2 uger, men det gik rigtig godt alligevel. Desværre havde ungerne og far travlt med sommerfest i børnehaven til at være med, så det må blive næste gang.

Vejret var ikke for godt og fremmødet i børnehaven var halvsløjt. Toke fik småsnakket lidt med et par af de andre forældre, men brugte nu mest tid sammen med ungerne. Mor stødte til ud på eftermiddagen og aftensmaden + stafetleg løftede niveauet.

Da legene var overstået forduftede de fleste forældre. Det betød tid til at småhjælpe med oprydning og at snakke med flere af de ansatte. Pædagogen på Sigurds stue virkede ret frisk og med nogen gode ideer til at få ungerne i sving. Hun har tidligere arbejdet med børnegymnastikhold, så mon ikke det rent faktisk bliver til noget?

Frida leder efter sigurd

Hvor er Sigurden?

Frida løbecykel

Alting er blevet mindre, bemærkede Frida

Sigurd gynge

Sikkerhedsseler

Sigurd klatrer i træ

Vådt klatretræ

Sigurd Frida Hanne historie

Mor dukkede op

Sigurds familie

Håret er helt perfekt

Hanne stafetløb

Stafetmor

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2009-08-27 Sigurd og skænderier

Frida: 7 år, 11 mdr. Sigurd: 5 år, 5 mdr.

Sigurd havde en rigtig dum dag i børnehaven. Han klagede over at de voksne ikke ville høre på ham, da de skældte ham ud for at komme i klammeri med de andre børn. I Sigurds verden var det Dem Der Startede. Hver gang. Kendende Sigurd betyder det at de andre børn enten vitterligt startede med vilje eller bare kom til at træde ham over fingrene ved et uheld, hvorefter han har skældt dem voldsomt ud.

Under alle omstændigheder gav det en længere snak med far om at det er en god ide at prøve at snakke pænt sammen, før man hiver det tunge skyts frem. Sigurd kunne som sådan godt tilslutte sig ideen, men meldte at det er svært når det nu er de andre, der er dumme.

Der er nu 19 dage til Sigurds cykel får pedaler på.

Drenge legehus bakugan

7 småknægte og 30 bakugan

Sigurd sur

Dumme far!

Sigurd løbecykel

Mopset og glad på samme tid

Sigurd leverpostejmad

Sigurd smører selv sin mad

Olivia Alberte Frida Sigurd haidi

Aftenleg

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2009-08-26 Hun spiser jo ost!?

Frida: 7 år, 11 mdr. Sigurd: 5 år, 5 mdr.

Efter 7 års hårdt pres og talløse forsøg med argumenter, trusler og løfter (okay, forældrene har spurgt hende et par gange) er Frida skiftet fra Ost er noget man siger adwr-bawdr til til Jeg vil gerne have tre ostemadder med på madpakke.

Det vides ikke hvad der forårsagede skiftet, men far planlægger at udnytte åbningen til at få Frida med på rygeost, rockefort og kommensostevognen. Mest fordi der er så ensomt på den alene.

Sigurd snakkede med mor om at lære at cykle og erklærede at der skal pedaler på hans cykel om 20 dage. Det er nu op til de onde og beregnende forældre at holde styr på de resterende dage.

Frida ostemadder

Ostetid
Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2009-08-25 Sure løg

Frida: 7 år, 11 mdr. Sigurd: 5 år, 5 mdr.

Far må være synsk, for han tog forskud på en møgarbejdsdag ved at være sur fra morgenstunden. Ungerne klagede over hans humør (tak fordi I åbner munden når I har grund til at klage, unger), men accepterede at der ikke blev det sædvanlige udbud af tumleri, hyggesnak og leg på vej til børnehave.

Frida var til spejder med sin nye spejderjakke og melder at hun er rigtig glad for det. Der er fortsat ingen udsigt til hverken kniv- økse- eller dynamitbevis. I stedet lavede de en vandmåler.

Larven Larvo fra i går overlevede forøvrigt og hygger sig nu i en urtepotte med blomster på reposen.

Frida l e g o Øjne

Har du leget med teleportøren igen, Frida?

Skriv en kommentar
 

Mandag 2009-08-24 Småkravl

Frida: 7 år, 11 mdr. Sigurd: 5 år, 5 mdr.

Sigurd er glad for dyr. Og insekter. Og edderkopper. Og i det hele taget alt hvad der er levende, med mulig undtagelse af lygtefisk, som han finder ekstremt farlige og fascinerende. Det var derfor ganske naturligt at stoppe op og undersøge en flot larve, da han fik øje på den ved børnehaven. Det var en meget ensom larve, så Sigurd gennede den ind i sin taske og lynede den. Meningen var at sætte den ud derhjemme, men der fik han øje på noget andet, så man må håbe at larven har det godt med at sove i taske.

Larve

Du skal være min ven og du skal hedde larvo

Sigurd svævebane

Ka-tjonk

Sigurd legeplads

Sandhaler

Sigurd cykel

Okse mase

Frida sofa sove

Igen?

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->