Frida, Sigurd og Astas dagbog

Søndag 2009-07-26 Legekammerater

Frida: 7 år, 10 mdr. Sigurd: 5 år, 4 mdr.

Frida fandt meget hurtigt sammen med veninden Olivia og tog med hende i Hammel Svømmehal, hvor de morede sig på tremeteren. Sigurd tog på besøg hos en af sine legekammerater og Hanne gik rundt og hostede. Hun havde pådraget sig et eller andet på kanoturen og var temmelig skrantende hele dagen. Katten Mons kompenserede for det lange fravær ved at være ekstrem kælen.

Lørdag 2009-07-25 Hjem til kattene

Frida: 7 år, 10 mdr. Sigurd: 5 år, 4 mdr.

Morgenen gryede på toget og der blev skiftet til taxa og derefter færge. Der var afsat god tid mellem tog og færge. Meget god tid. Heldigvis kunne billetterne konverteres til en tidligere afgang.

Ombord på færgen blev et bord i restaurantområdet indtaget og en længere diskussion startede om det korrekte i at annektere et bord under hele overfarten. Tre pragmatikere mente at det bare var sådan man gjorde, mens en idealist mente at den korrekte opførsel vill være at indtage et bord når det var nødvendigt. Pragmatikerne vandt og holdt skansen mens de resterende svenske kroner blev spenderet på mad og guf.

Der var meget mindre panik ved kajen i Frederikshavn end der havde været den modsatte vej, så der blev slentret fra borde og hen mod stationen, mens halvfulde svenskere larmende gik mod nærmeste ølsælgersted. I toget var airconditionen i stykker, en poptøs snakkede højlydt om sine tidligere taberkærester og turen hjem blev noget lang, men selv ungerne opfangede hjemmets kalden og holdt ud.

Hjemme var der pænt ryddet op (tak til Hanne for at sørge for den del inden afrejsen) og mad i køleskabet (tak til bedstemor). Der var kun én kat. Ævs. Det regnede og der var stadig kun én kat. Hanne satte tape på den elektroniske kattelem, så den lukkede alle katte ind og gik søvnløs i seng. Der gik et par timer og kat nummer to dukkede op, minus sit kattelemsåbnende magnethalsbånd. Stor lykke i det lille hjem!

Fredag 2009-07-24 Driveri og fiskeri

Frida: 7 år, 10 mdr. Sigurd: 5 år, 4 mdr.

Disen gryede for den sidste kanodag. Der var lidt vel vådt, men meget stille. Selvom der var alverdens tid kom alle ud af soveposerne til normal tid - Hanne og Anne snakkede en del om bad på Lits Camping, så mon ikke det trak en del?

De sidste kilometer foregik på en spejlblank elv i adstadigt tempo. Børnekanoen brugte en masse tid på at kigge efter bæverspor og børnene fandt et par hundrede huler langs brinken, der helt sikkert var beboede. Der blev nu også fundet mere håndfaste tegn på bæveraktivitet, selvom de nataktive dyr ikke viste sig. Sigurd, Frida og far fandt hver en gren med fine tandmærker.

For lige at give fiskeriet en allersidste chance, havde Hanne snøre ude de sidste par kilometer. Det gav bonus i form af en aborre på størrelse med en hest. Okay, måske lidt mindre, men helt sikkert af en størrelse, der var værd at tilberede og spise. Sigurd brød sammen da han fandt ud af at den fine fisk var slået ihjel og var ganske ulykkelig. Han mente for så vidt at fisk overordnet set gerne måtte blive slået ihjel, bare ikke lige de fine grønne.

5 minutter efter gråden overtog nysgerrigheden og han deltog med liv og sjæl i parteringen af byttet. Hanne stod som sædvanlig for den del, der endte med en yderst delikat forret til de fiskespisende.

Der var yderst fine forhold på campingpladsen med brusebad, køkken (incl. vaske med vaskemiddel og levende karklude) og tørreskab. Der var 5 timer til bussen kørte, så der blev slappet af og nusset med pakning, tørring og meget lange bade. Der var debat om hvorvidt Sigurds indsamlede larver skulle med til Danmark og om hvor mange grene det var nødvendigt at slæbe med for at mindes de skjulte bævere.

Maden blev opgjort og madholdet skal have ros for meget præcis bedømmelse. Der var kun nogen dåser leverpostej, en pakke knækbrød og to halve poser müsli til overs, plus lidt småtterier.

På Østersund station gaflede gruppen alle kanelbuller i kiosken og indtog rutinemæssigt sovekupeen. Sigurd var temmelig overstyret indtil forældrene hev hjemtursunderholdningen frem: En ny LEGOpakke. Der blev helt stille i kupeen i 10 minutter, til Sigurd havde samlet den første model. Herefter fulgte et par minutters turbinelarm fra det lavtflyvende jetfly, indtil Sigurd gik videre til næste model i bogen.

Note to self: Selvfangede fisk smager fremragende.

Torsdag 2009-07-23 Sidste lange stræk

Frida: 7 år, 10 mdr. Sigurd: 5 år, 4 mdr.

Lejren blev rømmet ved 11-tiden og den rigtige elvsejlads indledt. Der var stadig modvind, men flere steder var strømmen endog meget stærk. Det betød en fordobling af farten og navigering mellem sten i vandet. Der er dybest hvor der er stærk strøm, så kunsten bestod i at følge den. De gange det mislykkedes blev straffen en tur over sten i vandet. For lige at give lidt ekstra krydderi på det hele var der naturligvis også et par enkeltstående kæmpesten i det dybe og hurtige vand, der skulle undgås. Straffen der så ud til at være en reel vandgang, men alle klarede det uden kæntring. Anne og Jacob nåede nu at more sig med at ligge fastklemt med siden mod strømmen.

Der blev kigget efter en lejrplads i et område med bæverstier, men da den ikke kunne findes, blev det besluttet at sejle ekstra langt. Det betød en tur gennem en kløft, der var vældig flot, omend slet ikke så fossende og hurtig som de garvede rejsende havde forventet det.

Det var sidste teltovernatning og civilisationen viste sit ansigt med bord & bænke. Grov luksus, specielt med den lette vind, der blæste de fleste myg væk. Enden var nær, stemningen høj og der blev bålhygget i stor stil. Der var blevet sejlet 18.7 km i fugleflugt og ca. 25 km reelt, hvilket er en solid dagsrejse.

Sigurd var ved at have nok af kanotur, så han lukkede sig inde i teltet med LEGO og forsøgte ihærdigt at få de voksne til at gå i seng. Frida meldte at hun savnede sine veninder, men var vældig med at på hygge og lege.

Det blev sengetid for de fleste, mens Toke lagde planer om at sidde nede ved elven og nyde naturen. Naturen svarede igen ved at tilkalde en flok myg med specialsnabler, der var i stand til at stikke gennem bukser, trøje, uldsokker og myggenet. Toke ændrede sine planer til at omhandle telt og sovepose.

Note to selv: Elvsejlads med stærk strøm er fremragende.

Onsdag 2009-07-22 Modvind, medstrøm og fødselsdag

Frida: 7 år, 10 mdr. Sigurd: 5 år, 4 mdr.

Det var Hannes fødselsdag, så den solrige og myggefrie morgen blev hilst velkommen med fødselsdagssang og halvbrændte croissanter. Det var rejsedag, så fødselsdagsbarnet kom til at arbejde på linje med alle andre, men fik dog førstevælgerretten til transportmiddel.

Der blev taget afsked med den sidste sø og skiftet til ren elvsejlads på Hårkan. Det skulle have været så let. men desværre var der direkte modvind, så forventningerne om tilbagelænethed med god fart blev gjort til skamme. Rejsen ti Toke-børn-kanoen blev forlænget yderligere af at Sigurd smådrillede: Han meldte at han gerne snart ville hjem. Forventningen om en lovet superlejr holdt nu humøret oppe.

Det viste sig desværre at superlejren var groet noget til hen over årene. Der skulle være en bæverdæmning i området, men der var temmelig ufremkommeligt. Sammen med stille vejr betød vegetationen at der var en mængde myg og holdet opgav helt at slå lejr inde i skoven. Der var lidt nedtursstemning - de der myg er nogen sataner.

Mere øf var det nu heller ikke. Det blæste lidt op, myggemængden faldt, der blev bålhygget og Hanne lavede pandekager. Egentlig skulle hun have slappet af, mens der blev lavet pandekager, men hun er nu engang den bedste til det. Mens Hanne ordnede pandekagerne, lavede Toke is. Der blev ca. 150ml, hvilket var nok til en klat til alle og to til Hanne.

Note to self: Små øer giver klart de bedste lejrmuligheder på en kanotur.

Tirsdag 2009-07-21 Superø med småkravl

Frida: 7 år, 10 mdr. Sigurd: 5 år, 4 mdr.

Dagen gryede som alle de andre dage ved 4-tiden, så solen dikterede ikke opvårgningstidspunktet. Ved 9-tiden sagde det biologiske ur at der skulle ske noget, men regnes mente noget andet. Det blev til morgenmad i teltet og et par børn, der spillede skak. De skiftedes til at bestemme reglerne og Frida var ekstremt tålmådig overfor lillebror, der opstillede regler, der sikrede at Superormen tværede alle andre spillere.

Lidt over middag drejede ungernes samarbejde over i kamp og alle havde lyst til at lave ting udenfor teltene. Anne og Jacob vågnede op til et indertelt belejret af horder af edderkopper, der sad på myggenettet og kiggede ind. Myggenetsedderkopperne havde brødre og søstre, der havde søgt tilflugt i deres regntøj i forteltet. Anne og Jacob var ikke begejstrede og blev underligt nok ikke i bedre humør af at høre at det var mejere og ikke edderkopper.

Det var stadig overskyet og Jacob prøvede at finde en vejrudsigt på sin telefon. Det lykkedes ikke, så han ringede til kanoudlejeren: Hej, vi har lejet et par af dine kanoer. Vi står ude på en ø og kan ikke få adgang til Internettet. Det kan være du kan fortælle os hvordan vejret bliver de næste par dage? Ak, nørder i vildmarken... Hvordan overlever de overhovedet?

Kanoudlejeren lovede sol og optimismen steg. Øen var rigtig lækker med ildsted i læ mellem træerne og plant underlag til teltene, men det betød også at den var populær: Den samlede mængde af brænde på hele øen bestod af to grene, en bunke småkviste og en træstamme. Altsammen vådt.

Jacob og Toke startede kanoen og drog på vandoptankning og brændefouragering. Vandet i Sandviksjön smagte rigtig godt og en nærliggende ø havde fine væltede birketræer. Øen havde også myg. Tåbeligt mange myg, der elskede brændehuggere. Specielt dem der var fattesvage nok til at gå med korte ærmer. Det blev en kamp at hugge brænde nok inden blodtabet fra snylterne udmattede de arbejdende. For lige at sige ordentligt farvel, fulgte de små djævle med ud i kanoen og måtte klaskes under overfarten for ikke at inficere den myggefrie lejrø.

Brændet var noget fugtigt, så det tog 1½ times hårdt arbejde med låget til madkassen at få blæst liv i bålet. Points til bålmeister Hanne for udholdenhed og korrekt kommandering af bålhjælperne.

Bål hjælper på moralen og med aftensmad og snobrød i maverne fik Hanne, Anne, Jacob og Frida hidset hinanden op til et aftenbad. Nyvaskede, bålopvarmede, chokolade- og cideroptankede syntes alle at det hele alligevel var meget godt. Det blæste en smule, men der var læ (og ingen myg!) mellem træerne og ingen udsigt til regn.

Note to self: Slæb lidt tørt brænde med i kanoen til at starte bål med, hvis brændet på lejrstedet er vådt.

Mandag 2009-07-20 Balancegang og regnvejrsaften

Frida: 7 år, 10 mdr. Sigurd: 5 år, 4 mdr.

Det var en stille morgen på den myggebefængte ø. Godt nok lovede skyerne ustadigt vejr, men der var blankt vand på Ockern der var den der Palle-alene-i-verden-følelse under sejladsen.

Der blev trukket kanoer ved et vandkraftværk, hvor turen gik på den smalle adskillelse af sø og elv. En smuk udsigt, der blev forlænget af frokost ved klipperne. Den videre sejlads gik over i mere gråvejr, mere vind og regn, men alle holdt ud til destinationsøen. Der var ganske bekvemt blokket en gammel robåd op, så ungerne kunne sidde og hygge sig, mens de voksne satte telte op.

Anne & Toke hyggede i regnen med at lave mad og Frida & Toke tog et aftenbad. Resten af holdet lumrede i teltene imens. Alle gik tidligt i seng.

Note to self: Folk er glade for at få hjælp til teltopsætning i regnvejr, men de protesterer når hjælpen er glædesstrålende og synger højlydt.