Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2008 => Uge 10
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2008-03-09 Vand er godt

Frida: 6 år, 5 mdr. Sigurd: 3 år, 11 mdr.

Mor tog tidligt afsted til København og ungerne så Barbie-film (ja, de er stygge) indtil far dømte at det var sent nok til at sende dem i retning af deres legekammerater. Far synes selv han var vældig smart, sådan at sidde alene tilbage på sin passe-unger-dag.

Legekammeraterne skulle desværre ting ved middagstid, så planen om at drive den af resten af dagen blev ikke til noget. Med udsigten til en eftermiddag med to understimulerede børn i huset blev det hurtigt besluttet at Hammel Svømmehal skulle indtages.

Sigurd er efterhånden ret sej til det der med vand. Han hoppede fra kanten flere gange og dykkede et par gange. Det kom nu lidt panik i blikket, da han kom til at gå for langt i børnebassinet og pludselig ikke kunne nå bunden mere. Far opdagede nu hurtigt de viftende arme og de opspærrede øjne under vandoverfladen og fik fisket Sigurden op igen. Der skulle lige et øjebliks trøst til, men så plaskede han lystigt videre.

Sigurd prøvede også svømmehallens klatrevæg. I første forsøg nåede han 0 klatresten op, før han faldt i vandet. I andet forsøg nåede han ... 0 klatresten op (men han holdt fast lidt længere tid). Der skal vist trænes lidt teknik, før han når til toppen.

Kran over vejen

Gad vide hvad formålet med den opstilling er?

Is og slikpinde

Svømmehalsslik er en veletableret regel

T v kiggeri

TV-tid

Køleskabsmagneter

Ordnung muß sein

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2008-03-08 Skovtur og fødselsdag

Frida: 6 år, 5 mdr. Sigurd: 3 år, 11 mdr.

Toke tog med vennen Jens Hofman på mountainbiketur fra Ry til Silkeborg. Turen involverede samtlige afstikkere på de blå vandreruter, hvilket gav ret underholdende (og hård!) kørsel. Der blev også tid til en afstikker op på Himmelbjerget (hårdt!). På turen ned kørte Toke lidt vel rigeligt hurtigt og bankede en bule i baghjulets fælg. Resultat: Valget mellem at bremse voldsomt på baghjulet hele tiden eller undvære bagbremsen.

Kun at køre med forbremse holder jo ikke på en mountainbiketur, så hr. fælg blev introduceret til hr. sten, der på diskret og skånsom vis overbeviste hr. fælg om at bulen skulle rette sig ud igen. Hr. fælg var ikke helt enig i klassificeringen af hr. stens handling som værende fløjlsblød, men valgte at undlade at brokke sig på resten af turen.

Godt mørbanket kom far tilbage til et tomt hus. Mor og ungerne var ovre i fælleshuset til nabopigen Albertes fødselsdag. Et hurtigt skifte fra muddertøj til nobel påklædning og far sluttede sig til familien. Ungerne detekterede straks energiniveauet og benyttede naturligvis lejligheden til fysisk at overfalde far og prøve at hugge hans strømper. Det brugte de så 20 minutter på.

Sigurd spænede en del rundt med veninden TS og tog med hende hjem for at lege. Det to har det rigtig sjovt sammen og formår stadig at lave 10 gange flere gale streger når de er i hinandens selskab.

I morgen: Dagbog om Frida og Sigurd i stedet for deres far.

Udsigt fra himmelbjerget

Udsigten fra Himmelbjerget

Toke Jens himmelbjerget

De stolte bestigere

Toke prøver at reparere hjul t a jens

Don't force it...

Toke repareret cykel sten t a jens

...use a bigger hammer!

Jens cykler

Nej, ingen styrt

Sigurd klatrer

Glimrende, Lille Frø

Frugt og grøntsager

Hvem har smidt 4 grene ned til frugten?

Skriv en kommentar
 

Fredag 2008-03-07 Fars legedag

Frida: 6 år, 5 mdr. Sigurd: 3 år, 11 mdr.

Far tog med gutterne fra kontoret ned i universitetsparken, for at tæve de andre med gummisværd (okay, pinde-, liggeunderlag-, lim-, stof- og snor-sværd). Han havde en ide om at han ville føre sværdene som møllevinger og storgrinende meje de sagesløse ofre ned.

23 lektioner i ydmyghed senere var det nu stadig sjovt.Specielt de par gange hvor det rent faktisk lykkedes at myrde en af de andre på gennemført vis (hej Kåre). Der er nu også noget særligt ved at trimle rundt på en mudret græsplæne - det er efterhånden mange år siden sidst.

Ugen har været præget af aktiviteter og den er ikke slut endnu...

Og det var så uden organiserede børneaktiviteter (bortset fra bålaftenen altså). Det bliver interessant når ungerne bliver ældre og begynder at gå til alt muligt.

Kamp t a thomas

En dårlig start

Kamp t a thomas

Tæve tæske

Kamp t a thomas

Headcut

Kamp t a thomas

Timeout

Kamp t a thomas

Double fatality

Kamp t a thomas

At myrde våbenløse er det bedste

Kamp t a thomas

Toke i problemer

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2008-03-06 Frida stadig lidt nede

Frida: 6 år, 5 mdr. Sigurd: 3 år, 11 mdr.

Frida var ikke kommet helt ovenpå siden gårsdagens strabadser, så hun fortsatte med at være temmelig pylret. Det blev ikke til den store leg med lillebror om eftermiddagen, så han smuttede over til Onkel Jacob for at lege der.

Operation "spis noget andet" skrider planmæssigt frem. Ris og pasta forefindes ikke på aftenbordet i ren form i denne tid. Dagens ret var meget simpelt stegt hakket køb med hvidløg rodet sammen med små pastahorn. Ungerne guffede i sig med stort velbehag. Suk... Havde det været adskilt, ville det have krævet store overtalelsesevner at få begge dele flyttet over på tallerkenerne.

Frida trappe

Reposposering

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2008-03-05 Fridas møgdag

Frida: 6 år, 5 mdr. Sigurd: 3 år, 11 mdr.

Oplægget til dagen var ellers så godt: Fødselsdag med bowling i skoletiden og snobrød i bålhytten med Fridas Store Ven (alle i børnehaveklassen har en Store Ven fra en ældre klasse) og far.

Men sådan skulle det ikke være. Frida var ked af det da hun blev hentet - bowling havde slet ikke været sjovt. Så hun kom hjem og hyggede lidt i sofaen inden det blev båltid. Den del gik okay i en times tid, indtil bålet var klar og der skulle laves snobrød. Frida fik kæmpet sig igennem at lave snobrød, ville slet ikke snakke med Store Ven og græd til far forbarmede sig og satte sig ind i bålhytten til dem. Frida og far gik tidligt hjem.

Sigurd havde tilbragt dagen hjemme sammen med mor. Han var frisk nok, dog lidt varm ved sengetid. De fik set Toy Story et par gange eller tre.

Tetrishus

Hvad sker der med huset hvis der kommer en hel række vinduer?

Pil

Forår?

Frida bærer mons i trøjen

Forklædekat

Frida snitter

Snobrødspindesnitning

Frida klatrer

Træklatring

Snobrød

Dejbrankning

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2008-03-04 Surt løg og syg unge

Frida: 6 år, 5 mdr. Sigurd: 3 år, 11 mdr.

Far havde en dårlig dag. Der var ikke rigtig nogen forklaring, men det gik lidt ud over ungerne. Sigurd returnerede ved at være lejlighedsvis ekstraumulig, men han havde i det mindste den undskyldning at han havde feber og at far var dum.

Det var nu ikke hele dagen der var øf. Ungerne havde sendt gækkebreve til Jacob & Anne, der slet, slet ikke kunne gætte at de var fra dem. Det betød naturligvis inkassering af et par chokoladeæg i strudsestørrelse.

Sigurd vågnede om aftenen og var ked af det, så mor sov hos ham.

Rim på tage

Den har sneet! Udbrød ungerne glædesstrålende

Sigurd rimtag

Sneen undersøges

Sigurd mod Jacob og anne

Alenetur mod Jacob & Anne

Katte laserpointer

Det gode gamle laserpointertrick virker stadig

Skriv en kommentar
 

Mandag 2008-03-03 At hygge i kulden

Frida: 6 år, 5 mdr. Sigurd: 3 år, 11 mdr.

Ungerne legede massivt hele morgenen. Tilbud om morgenmad blev afvist og far blev ganske ignoreret. De glade miner holdt gennem de respektive afleveringer, der var grønt lys hele vejen til fars arbejde og solen tittede frem det meste af vejen efter flere dages møgvejr. Yes, nogen gange er tilværelsen ligefrem let.

At Frida så senere på dagen meddelte at Hvis jeg havde vist han ville være sådan, så ville jeg ikke have en lillebror! er blot et andet tegn på søskendekærlighed.

Om aftenen tog mor til møde på Fridas skole og far sørgede for ungerne. Det blev til godnathistorielæsning ude på reposen. Der skulle en vis portion logistik til, to tæpper og to dyner, men så sad alle tre også varmt indpakket i den stille aften. Det kunne godt gå hen og blive en vane.

Far: Se hvad jeg har til dig, Sigurd! Et par fantastiske bukser!
Frida: Et par fanbuksiske tasker!

Sigurd Frida sofa

Der blev konkurreret om hvem der var højest - Frida vandt

Læsning på repos

Tænk på en sommerdag at stå på ski i snot

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->