Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2006 => Uge 41
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2006-10-15 Trætte unger

Frida: 5 år, 1 mdr. Sigurd: 2 år, 7 mdr.

Forældrene nåede op til morgenmaden denne gang. Den var ikke så markant som aftensmaden, men det var nu ret godt med det hjemmebagte brød.

Da familien blev samlet i sommerhuset, tog Frida et par aflæsningsture. Det var dog tydeligt at begge unger nød at være der, så de havde ikke specielt travlt med at komme afsted. Der var nu også bål med bagte kartofler, nogen pæle, der skulle bankes i jorden og en nabohund, der skulle klappes. Livet i sommerhuset plejer at være fyldt med den slags små opgaver og oplevelser.

Sigurd havde sovet middagssøvn uden barnevogn, hvilket gør den slags udflugter noget lettere. Frida faldt i søvn på vejen hjem og sov sov videre i 1½ time efter hjemkomsten. Det tager åbenbart på kræfterne at være storesøster.

Frida spiser ude

Frokost i det grønne, incl. bålrøg

Frida måler

Der udmåles

Sigurd sover på sofa

Inmobil barnevogn

Kompostlåg

Kompostrørslåg

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2006-10-14 Børnefri

Frida: 5 år, 1 mdr. Sigurd: 2 år, 7 mdr.

Forældrene nød børnefriheden, sov forbi morgenmaden på hotellet og gik rundt i Randers' gader, før de to sig et langt skumbad i det store badekar på værelset. Aftensmaden blev servere på hotellet og køkkenet levede ganske op til forventningerne. Derefter blev det til til at trække sig tilbage. Lige hvad lægen foreskrev.

Fun fact: Da Toke skrev speciale, var han nede og indsamle empiri i Randers Hotels køkken. Han så bl.a. kokken lave oksetournedos, så det var naturligvis det der blev bestilt til aftensmaden.

Børnene nød i mellemtiden forældrefriheden i sommerhuset. Frida gik meget op i storesøsterrollen og hjalp og støttede Sigurd.

Lampe hotel randers

Tungt og varmt

Art deco skrivebord

Tungt og funktionelt

Hus med solcelletag

Solcelletag

Girafgynge

Flashback til Tokes barndom

Æggekunst

Ægte kunst

Smadret hus

Et håndværker tilbud

01 murstenshus

Snurlige

Skriv en kommentar
 

Fredag 2006-10-13 Farvel unger

Frida: 5 år, 1 mdr. Sigurd: 2 år, 7 mdr.

Børnene blev kørt ned til farmor og farfars sommerhus og fik meget hurtigt travlt med at lave sommerhusting. Okay, Sigurd opdagede pludseligt at forældrene skulle køre og græd, men det er ganske normal 2½-årig reaktion.

Forældrene kørte nordpå og tjekkede ind på http://www.hotel-randers.dk/, hvor de drak en kop kaffe og ellers krøb ned under det strøgne sengetøj i Art Deco antikværelset.

Hotel Randers er et 150 år gammelt 4-stjernet hotel og Art Deco værelset er i hvert fald 70 år gammelt. Som besøgende kan man godt mærke at det ikke er et nyt smart sted, på en god måde.

Frida gynge

Travlt med andet end forældrene

Sigurd brændeovn

Ligeledes travl

Hotel randers

Hotel, sweet hotel

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2006-10-12 Lege og skændes

Frida: 5 år, 0 mdr. Sigurd: 2 år, 6 mdr.

Klassisk søskendeshow, med skifte mellem kærlige knus og provokerende pufferier.

Den sødeste mand jeg kender, far, det er dig. Og ved du så, hvem der kommer bagefter?, Nej?, Det gør Julemanden!

Frida Sigurd legecykler

Kalkuleret kollision

Frida klatrer

Der er stadig gode ting på børnehavens legeplads

Frida pletter

5 myg?

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2006-10-11 Snart ferie

Frida: 5 år, 0 mdr. Sigurd: 2 år, 6 mdr.

Det lyder lidt dumt, efter så mange dage hjemme under strejken, men forældrene trænger til lidt ferie. Uden unger. Farmor og farfar har velvilligt indvilget i at tage ungerne en tur i sommerhuset hen over weekenden, så forældrene får et par dage til sig selv og hinanden.

Dagens tema var gravko - Sigurd fulgte med i opgravningen af en række kantsten og kastede sig derefter over samme projekt, dog i lidt mindre skala, i sandkassen.

Sigurd gravko

To gravkoer

Sigurd gravko

To gravkoer

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2006-10-10 Dagen derpå

Frida: 5 år, 0 mdr. Sigurd: 2 år, 6 mdr.

Pyha, det tager på kræfterne at starte igen. Sigurd lagde sig til at sove hen over bordet ved middagsmaden i vuggestuen og pædagogerne meldte om en noget mere stille dag end i går. Der går nok et par dage, inden børnene helt er oppe i tempo igen.

Frida har fundet ud af at hendes børnehaveveninde P. går til gymnastik, så nu vil Frida også gå til gymnastik. Det synes forældrene er en fin ide, så mulighederne afsøges.

Sigurd klatrer

Jo, han kom helt op

Sigurdtogbane

Bamsens rolle kendes ikke

Skriv en kommentar
 

Mandag 2006-10-09 Tilbage til institutionen

Frida: 5 år, 0 mdr. Sigurd: 2 år, 6 mdr.

Strejken sluttede i fredags, så ungernes hverdag begyndte igen. De var rigtig glade for det og Frida meldte at børnene i børnehaven var sødere end før strejken. Pædagogerne meldte også om glade børn over hele linjen, så det er nok alligevel ikke så ondt at gå i børnehave.

Regnbue

Sigurd var ret betaget af den her. Det var forældrene sådan set også, bare ikke på helt den samme benovede måde

Sigurd sandkasse

Det her er vist set før, en enkelt gang eller to...

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->