Søndag 2004-05-30 Madsbyparken
Frida: 2 år, 8 mdr. Sigurd: 2 mdr.
I dag gik turen (traditionen tro) mod Madsby Parken. Frida var ikke helt så frisk da vi kom, men hun kvikkede op lidt senere. Madsby Parken er et rigtig lækkert sted med kæmpe legeplads, både, dyr, tarzanbane og grills.
Vi sender venlige tanker til vore skotske medsammensvorne, der desværre var lidt for langt væk til at kunne være med.
Vi troede at Frida var helt bombet da vi tog hjem, men hun vågnede op til dåd og legede rigtig godt med en pige fra bofællesskabet der hedder Freja.
Frida: 2 år, 8 mdr. Sigurd: 2 mdr.
Den traditionsrige Pinsetur (ja, det er vel efterhånden fjerde gang) mod Fredericia tog sin begyndelse i dag. Tidligt afsted i bil sammen med Faster Laila.
Farfar og farmor havde ikke arrangeret noget i dag og det var rigtig godt. Vi gik en tur og nød sommervarmen og de grønne omgivelser. Toke brugte en stor del af sin tid på at slå græs: Han mente det var mediterende - noget med at tænke små tanker.
Frida: 2 år, 8 mdr. Sigurd: 2 mdr.
Frida spiste inde hos aberne i dag. Aberne er en af stuerne i børnehavedelen af hendes institution. Der bliver en ledig plads snart og en af pædagogerne foreslog at hun skulle flytte over i børnehaven allerede i midten af juni. Den skal vi lige tygge lidt på.
Sigurd satte ny soverekord i nat: Fra klokken 23 aften til 6 morgen. Tak Sigurd!
Lørdag og søndag tager vi hjem til farmor og farfar sammen med faster Laila. Det er lidt en tradition her i pinsen, eller i hvert fald noget vi gerne vil have er en tradition. Men det ordner man jo blot ved at gøre det hvert år.
Frida: 2 år, 8 mdr. Sigurd: 2 mdr.
Det har været lidt lummert et par dage og i dag kom der en ordentlig skylle. Frida og Toke var udenfor da den kom, men det gjorde slet ikke noget. En gang imellem er det rart at blive våde.
Ellers var det en lidt speciel aften. Toke sad oppe det meste af i går nat for at lave noget arbejde, så han gik tidligt i seng. Frida holdt til gengæld til klokken 22, hvilket er vældig usædvanligt.
Frida: 2 år, 8 mdr. Sigurd: 2 mdr.
Om onsdagen henter Faster Laila Frida i vuggestuen. Toke var smart nok til at huske at sætte cykelvognen, men var han smart nok til at huske at lægge nøglen? Undskyld, Laila!
Tirsdag 2004-05-25 Næsten almindelig tirsdag
Frida: 2 år, 8 mdr. Sigurd: 2 mdr.
Far tog en omsorgsdag og blev hjemme i dag. Omsorgen blev dog mest brugt på forskellige udeståender.
En del af eftermiddagen blev (selvfølgelig) tilbragt udenfor ved piratskibet. Olivia var der også, så de to tøser fik valget mellem at være styrmand (ham der styrer) og kaptajn (ham der bestemmer). Det er ikke let, når man både vil styre og bestemme.
Naboens 4-årige syntes af en eller anden årsag at Frida var vældig sjov at lege med. Hun kunne godt nok ikke fortælle hvilken skildpadde hun ville være, men hun ville gerne være med på skibet
Mandag 2004-05-24 Have(r)ne er usikre!
Frida: 2 år, 8 mdr. Sigurd: 2 mdr.
Så kom piratskibet endelig. Dvs. det kom faktisk i lørdags, men vi opdagede det først i dag. Frida modtog det ved at stoppe brat op, pege og hvine af glæde i et par minutter, indtil mor sagde at det var helt i orden at lege på det.