Frida: 1 år, 3 mdr.
Frida sov sammen med Toke i den store seng. Midt om natten drattede Frida ned på gulvet. Hun faldt nu hurtigt til ro, efter at være blevet samlet op.
Ved middagstid kom Potten og hendes mor på besøg. Det havde Frida det glimrende med.
Klokken blev 21 før Frida var træt nok til at falde i søvn.
Lørdag 2002-12-21 Anden dag hos bedsteforældrene i Fredericia
Frida: 1 år, 3 mdr.
Frida var noget gladere i dag. Laila & Toke skulle ud og handle ind, så farmor Kip legede med Frida imens. Det gik glimrende.
Eftermiddagen og aftenen gik med at udforske farmor & farfars lejlighed.
Fredag 2002-12-20 Hjem til jul
Frida: 1 år, 3 mdr.
Frida, Toke og faster Laila tog med toget til Fredericia. Frida var ikke glad og ville hele tiden være hos Toke.
I Fredericia skiftede Frida mellem at være vældig glad, mens hun spiste, og temmelig pylret, når hun ikke gjorde. Laila fik hende til at sige "Laila". Om aftenen var der fællesspisning, hvor Frida var rigtig glad, specielt da der blev sunget. Hun faldt først i søvn kl. 21.
Frida: 1 år, 3 mdr.
Bad er normalt rimelig upopulært hos Frida, men i dag gik det vældig nemt. Hun prøvede sågar at sætte sig så langt ned i badekarret at hendes skuldre kom under vand. Af en eller anden årsag var hun meget træt efter badet, så hun kom i seng kvart i seks.
Frida & Toke tager hjem til farmor & farfar i Fredericia i morgen. Hanne kommer derned den 24. Alle tager hjem til Skjoldhøj den 25. december.
Frida: 1 år, 3 mdr.
Frida & Toke tog i City Vest for at købe julegaver. Frida fik en pebernød af en julemandsklon og var vældig fascineret af landskabet med de animerede dukker.
Tirsdag 2002-12-17 Lang vuggestuedag
Frida: 1 år, 3 mdr.
Toke skulle have møde, så Frida blev først hentet kl. 15.30. Hun var nu vældig glad og oplagt.
Mandag 2002-12-16 Stille hverdag
Frida: 1 år, 3 mdr.
Der skete ikke rigtig noget i dag. Vi fik pasta med champignonsauce, som Frida spiste med velbehag. Hanne er ved at stresse over sin afgangsopgave.