Søndag 2002-11-03 Klipning, bad og tænder
Frida: 1 år, 1 mdr.
Verden var lidt ond ved Frida i dag. Hendes tand nr. 8 er ved at bryde frem, hun blev klippet (ikke sjovt), fik vasket hår (slet ikke sjovt) og er blevet snottet. Øv.
Frida: 1 år, 1 mdr.
Vi gik en tur for at se på nogle får i nærheden. Frida syntes de var lidt spændende, men også alt for farlige da de begyndte at sige mæh. Hun græd hver gang et får gav lyd. Så var det sjovere at lege i bladene derhjemme.
Frida: 1 år, 1 mdr.
Frida og Toke var udenfor i efterårsvejret i næsten to timer efter vuggestuen.
Torsdag 2002-10-31 Lege med blade
Frida: 1 år, 1 mdr.
Frida legede med blade sammen med nabobørnene Thore og Rasmus. Frida var ikke så aktiv, men hun syntes vist det var vældig spændende.
Frida: 1 år, 1 mdr.
Frida spiste en portion jordbærgrød i vuggestuen med ske uden hjælp. Frida og Hanne legede fangeleg om eftermiddagen.
Tirsdag 2002-10-29 En rolig dag
Frida: 1 år, 1 mdr.
Der skete ikke så meget i dag. Frida var lidt udenfor og lege i efteråret. Hun er efterhånden blevet rigtig god til at efterligne de ord vi siger til hende. Hun kan ikke udtale dem, men hun fanger en bid af dem og siger det.
Mandag 2002-10-28 Regn og blæst
Frida: 1 år, 1 mdr.
Efter at have proppet Frida i tøjet lå Hanne & Toke og prøvede at tage sig sammen til at stå rigtig op. Frida kom gående med et tomt glas der havde været babymos i og sagde "mad".
Ellers var det en stille og rolig dag. Det regnede en del og blæste ret kraftigt, men det var Frida ligeglad med, hun var ude i en lille times tid efter vuggestuen.