Historien om et lidt forkølet seminar

Center for Ungdomsmedier i København har endelig fået øjnene op for, hvor sejt det er at spille rollespil.

Den 6. februar arrangerede de et seminar om emnet, hvor der var lagt op til spændende oplæg med blandt andet en svensk psykiater, der var kritisk stemt for rollespil, en anden svensk forsker, der interesserede sig for måden, unge bygger deres identitet op på, samt udertegnede, som seminariets leder, Anne Scott Sørensen, havde bedt om at tale om emnet "Hvem spiller rollespil, og hvad får de ud af det?".

Normalt kommer der ikke specielt mange til seminarerne derude på Amager. Men denne gang regnede man med hele 20, for man vidste, der kom en del udefra...
Overraskelsen i arrangørernes ansigter var følgelig stor, da lokalet langsomt blev så fyldt med mennesker, at atmosfæren blev indelukket som et spillelokale efter en halv nats Call. Over 80 mennesker pressede sig sammen ved bordene, langs vægge, på gulvet og i vindueskarme... Og ca. de 65 af dem var rollespillere. Der var udsigt til den helt store succes, men...

Kombinationen af, at identitetsforskeren lå hjemme i Sverige med influenza, og at mit oplæg i sagens natur ikke var noget banebrydende nyt for de fleste tilhørere, var noget uheldig (men jeg takker for hjemmebanepublikummet). Mest uheldigt var det dog, at den ellers kompetente psykiater var blevet skræmt over et lignende foredrag, han havde holdt i moderlandet.

Svenske rollespillere er tilsyneladende ikke så selvkritiske og oplagte til dialog som de danske. De havde reageret hårdt på hans ideer, og længe efter modtog han hadefulde breve og mystiske telefonopkald. Derfor var han langt mere forsigtig i København, og sagde faktisk kun, at det kan være farligt for borderlinere at spille for meget rollespil, fordi det kan forstærke de typiske symptomer på sindssyge blandt unge: "Jeg bekymrer mig ikke så meget om hvorfor jeg er til, men em jeg overhovedet eksisterer". Hele salen nikkede forstående...

Så for lige at lukke af med titelen på mit eget oplæg, så var det "rollespillere, der var til seminariet, og de fik ikke ret meget ud af det". Men det var nok heller ikke så vigtigt som det faktum, at der var over 80 mennesker, der talte seriøst om rollespil i 7 timer, at de fleste af dem havde meninger at dele med andre (sådan er rollespillere jo) - og at de 15 af tilhørerne var fra forskermiljøet. De gik nemlig fra seminariet med tilfredse miner og det kan forhåbentligt føre flere interessante tiltag fra "den voksne verden" med sig.

Mette Finderup