Comic Fetch Usability II

Overvejelser | Gammel slagplan | Interview | Konklusion

We demand rigidly defined areas of doubt and uncertainty -Vroomfondle, HHGTTG

Second thoughts

Den oprindelige tanke med usability 2 var at opstille en formodet realistisk brugssituation, hvori testpersoner skulle afprøve programmet. Håbet var at disse testpersoner så ville begynde at snakke om tegneserier, brugen af programmet m.m.

Der blev udfærdiget en slagplan, der i betjening af programmet minder meget om usability 1. Denne slagplan blev bifaldet af deltagerne i appreciative inquiry begivenheden den 10. november 2000.

Her er det så doubt & uncertainty træder ind. Efter at have talt med Ellen Christiansen og Morten Lund omkring formålet med usability 2, besluttede jeg at trække på de resourcer der var til stede, i stedet for at håbe på et heldigt udfald af en kunstig test. Den oprindelige slagplan kan dog fortsat læses under "Gammel slagplan" på disse sider, såfremt nogen skulle være interesserede.

Eksisterende resourcer

Relevant til usability 2, der omhandler artefakten i dens "naturlige" omgivelser, er der (mindst) 3 forskellige resourcer.

Tegneserietegnere

I juni 2000 kontaktede jeg et forum kaldet Keenspot for tegneserietegnere. Den debat der fulgte er stadig tilgængelig.

Disse kunstnere gav vigtigt input til de moralske overvejelser. Samtidig efterlod de undertegnede med en fornemmelse for hvor svært det vil være at skabe en løsning, der stiller kunstnerne tilfredse samtidig med at den giver en fordel frem for almindelig webbrowsing efter striber.

Som direkte konsekvens betød dialogen med kunstnerne at offentliggørelsen af Comic Fetch blev udskudt på ubestemt tid. Den moralske slagside ved at ignorere kunstnernes ønsker var for stor.

Andre programmører

Kontakt med andre programmører af lignende programmer blev fortrinsvis foretaget for at undersøge hvordan de havde håndteret de moralske og lovmæssige problemer. En opsummering af dette kan ses på siden om allerede eksisterende produkter.

Der har ikke været foretaget reel udveksling af tips og hjælp til de tekniske problemer i forbindelse med hentning af striber. Dette skyldes delvist at de forskellige programmer har fungeret på forskellig vis og delvist at hentningen af de fleste serier er forholdsvis let at formalisere. Det største arbejde ved nye serier er simpelthen indtastningen, ikke at finde ud af hvordan de hentes.

Programmøren af NetComics foreslog et samarbejde, hvor det netop var indtastningen af data for serierne der kunne hentes. Dette blev dog ikke til noget da formaterne for henholdsvis NetComics og Comic Fetch er af radikal forskellig art.

Eksisterende brugere

Brugerbasen af Comic Fetch er af naturlige årsager meget begrænset. Den er på ca. 10 brugere, hvoraf 1 enkelt har været med fra starten. Det blev besluttet at kontakte denne bruger for at få hans erfaringer nedfældet. Dette skete i form af et interview.


Denne side er en del af projektet Comic Fetch
Sidst opdateret af Toke Eskildsen (darkwing@daimi.au.dk), den 10 december 2000