Comic Fetch refleksion

En bedre løsning?

Et godt kompromis stiller ingen tilfredse

Samarbejde

Det optimale i denne sammenhæng ville være et samarbejde med de forskellige kunstnere. Dette er dog på ingen måde trivielt, da der er (anslået) mere end 500 forskellige offentligt tilgængelige tegneseriestriber på Internettet pr. efterår 2000. Dertil kommer at en del af disse styres af syndikater, der næppe vil være begejstrede for at slippe deres tætte kontrol over deres striber.

For at et samarbejde skal have nogen værdi, er det en alt eller intet proces: Enten skal alle kunstnere bag tegneseriestriberne i Comic Fetch indvillige i at være med, eller også skal de slet ikke have noget at sige i den sammenhæng. Selvom dette måske kan forsvares rent lovmæssigt, har det en oplagt moralsk slagside.

Såfremt et samarbejde vitterligt kom på plads, ville der blive åbnet mulighed for alternative diverse udvidelser af Comic Fetch eller lignende programmer.

Web baseret

I stedet for at skulle køre et program på den lokale computer, kunne brugeren besøge en webside, der så kunne præsentere alle de valgte striber over et valgt antal dage.
Dette må siges at være en noget nær optimal løsning, men det kræver kunstnernes samarbejde, idet offentlig præsentation af andres materiale er et brud ophavsretten, medmindre der er truffet aftale herom.

Ideen er forsøgt før. WebComics "Your Page" tilbyder funktionaliteten, men har dog "kun" 130 forskellige striber.

Bedre interface

Et samarbejde med kunstnerne kunne resultere i bedre muligheder for at vælge striber i programmet Comic Fetch. Tegneseriestriber er visuelt orienterede, så en udvalgt stribe for hver enkelt serie ville hjælpe overodentligt meget på udvælgelsesprocessen.


Denne side er en del af projektet Comic Fetch
Sidst opdateret af Toke Eskildsen (darkwing@daimi.au.dk), den 6 november 2000